Sony Pictures har udsendt traileren til deres nye, sorte komedie “Married Life”, der har Chris Cooper, Patrica Clarkson, Pierce Brosnan og Rachel McAdams i hovedrollerne.

Cooper spiller Harry Allen, en mand, der efter flere års ægteskab med Pat (Clarkson) falder for den unge Kay (McAdams). For at spare sin kone for sorgen og skammen ved en skilsmisse beslutter han sig for at slå hende ihjel. Brosnan spiller Harrys bedste ven, Richard Langley, der også er forelsket i Kay.

Ira Sachs instruerer efter et manuskript, han har skrevet sammen med Oren Moverman. Manuskriptet er baseret på John Binghams bog “Five Roundabouts to Heaven”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: