IGN Movies har online-premiere på den nye trailer til Lionsgates amerikanske remake af den asiatiske gyser “The Eye”, der har Jessica Alba i hovedrollen.

Filmen følger den unge, blinde violinspiller, Sydney, der får chancen for at genvinde sit syn gennem en speciel øjetransplantation. Men som Sydney begynder at vænne sig til sin nyvundne synssans, begynder hun at se mystiske og frygtelige ting, der hjemsøger hende på grænsen til vanvid.

Også Parker Posey og Alessandro Nivola medvirker i filmen, som David Moreau og Xavier Palud har instrueret.

“The Eye” får amerikansk premiere 1. februar.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 filmz-DocDoom 17 år siden

Jeg ved godt, at det ikke er comme il faut... men jeg synes faktisk, at den ser god ud! (Jeg har den asiatiske, og dén er også god.)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#2 Slettet Bruger [3905344320] 17 år siden

Gyser? Remake? Jessica Alba? Tre ting, der ikke ligefrem skriger "det her bliver en god film" til omverdenen :-)
Gravatar

#3 filmz-DocDoom 17 år siden

#2: Enig! Og netop med dette i tankerne blev jeg positivt overrasket over traileren. En sådan trailer-vildfarelse har dog ofte ført til skuffelse. Vi får se.
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#4 BN 17 år siden

Filmen følger den unge, blinde violinspiller, Sydney, der får chancen for at genvinde sit syn gennem en speciel øjetransplantation. Men som Sydney begynder at vænne sig til sin nyvundne synssans, begynder hun at se mystiske og frygtelige ting, der hjemsøger hende på grænsen til vanvid.


Dette grundplot minder utrolig meget om "Blink" fra 1994: http://www.imdb.com/title/tt0109297/plotsummary
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 NOWhere 17 år siden

Jeg syntes, originalen var en skuffelse af rang, og denne trailer ser for buldrende ud til at være uhyggelig.
Jeg springer over.
Gravatar

#6 kasper0204 17 år siden

Jeg elsker The Eye! Den er så gennemført! Jeg var ved at skide grønt under elevator-scene... Føj, en stemning!

Glæder mig til dette remake, men tror ikke det når originalen på et lige så godt niveau..
Gravatar

#7 Zabriskie 17 år siden

jeg synes sgu også den ser helt okay ud
Le temps détruit tout
Gravatar

#8 filmz-rupert giles 17 år siden

Hvis man ikke har set traileren endnu, så vil jeg KRAFTIGT ADVARE IMOD DET, hvis man har tænkt sig at se enten originalen eller remaket! Jeg kunne simpelthen ikke fatte de ting, de afslørede. Et af filmens (altså originalens) større overraskelser og chok er på fantastisk vis med i traileren.

Og så er den med Jessica Alba, så det kan vist være ligemeget.
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#9 filmz-DocDoom 17 år siden

#8: Jeg er ikke helt enig. Hvis man har set originalen, vil man genkende klip fra mange af højdepunkterne i remake-traileren. Men hvis man ikke har set originalen, så adskiller den trailer sig vel ikke fra hundreder af trailere til andre gysere? Der vises helt korte klip fra de mest uhyggelige scener. Ja, og? Hvis man ikke kender historien, så kan man jo ikke kæde scenerne sammen, og ved derfor ikke, hvad der kommer hvornår, og hvordan konteksten i øvrigt er. Jeg kan ikke se, at den trailer er mere spoilende end andre, må jeg sige.
That's no moon. It's a space station.

Skriv ny kommentar: