En trailer med engelske undertekster er blevet udsendt til Isabel Coixets japanske drama “Map of the Sounds of Tokyo”, der har den Oscarnominerede Rinko Kikuchi (“Babel”) i hovedrollen.
Traileren kan ses på filmens officielle hjemmeside.
Kikuchi spiller kvinden Ryu, der på trods af sin lettere skrøbelige fremtræden lever et dobbeltliv som både fiskesælger og fra tid til anden lejemorder. I sidstnævnte kapacitet bliver hun hyret af den ældre hr. Nagara, der er i sorg over sin datters død, som han giver den spanske vinhandler David skylden for.
“Map of the Sounds of Tokyo” får premiere i løbet af den igangværende Cannes-festival, hvor den også dyster om festivalens hovedpris, De Gyldne Palmer.
#1 squee 15 år siden
Traileren var også ok.