Efter et helt årti hvor først “Harry Potter”-serien og senere “Twilight”-serien har domineret markedet for filmatiseringer af teen-fantasy-bøger, er det nu kun et spørgsmål om tid, før en ny franchise overtager. Første skud på stammen var “The Hunger Games” fra marts i år, som var baseret på Suzanne Collins’ romantrilogi.
Se også: Instruktør er fundet til “The Hunger Games”-fortsættelse.
Den næste serie i kategorien er “The Mortal Instruments”, en endnu ikke færdigskrevet serie på fem bøger af Cassandra Clare, som foregår i nutidens New York – dog tilsat et twist fantasy.
Serien omhandler den unge pige Clary, der efter hendes mors pludselige forsvinden opdager, at hun har overnaturlige kræfter og er en såkaldt skyggejæger. Clary kommer ved et tilfælde i kontakt med tre andre skyggejægere på hendes egen alder, som hun må forene sig med for at finde sin mor.
Lily Collins (“Lille spejl på væggen der”) har hovedrollen som Clary i den første film, der har titlen “The Mortal Instruments: City of Bones”, mens også Lena Headey, Jonathan Rhys Meyers, Jared Harris og Kevin Durand medvirker.
#11 Strawb 12 år siden
It bets better.
En kvindelig version af Harry Potter i New York, med dæmonologi istedet for almindelig magi.