Efter et helt årti hvor først “Harry Potter”-serien og senere “Twilight”-serien har domineret markedet for filmatiseringer af teen-fantasy-bøger, er det nu kun et spørgsmål om tid, før en ny franchise overtager. Første skud på stammen var “The Hunger Games” fra marts i år, som var baseret på Suzanne Collins’ romantrilogi.

Se også: Instruktør er fundet til “The Hunger Games”-fortsættelse.

Den næste serie i kategorien er “The Mortal Instruments”, en endnu ikke færdigskrevet serie på fem bøger af Cassandra Clare, som foregår i nutidens New York – dog tilsat et twist fantasy.

Serien omhandler den unge pige Clary, der efter hendes mors pludselige forsvinden opdager, at hun har overnaturlige kræfter og er en såkaldt skyggejæger. Clary kommer ved et tilfælde i kontakt med tre andre skyggejægere på hendes egen alder, som hun må forene sig med for at finde sin mor.

Lily Collins (“Lille spejl på væggen der”) har hovedrollen som Clary i den første film, der har titlen “The Mortal Instruments: City of Bones”, mens også Lena Headey, Jonathan Rhys Meyers, Jared Harris og Kevin Durand medvirker.

Se den første trailer til filmen her.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Geekalot 12 år siden

Twillight 2.0 ?
Gravatar

#2 PJP 12 år siden

jeg er game! elsker en god omgang Angels vs Demons! :D
Gravatar

#3 Rasmus_ep 12 år siden

Er jeg den eneste der syntes at Sunshines musik ikke passer super godt på denne trailer?
Gravatar

#4 moulder666 12 år siden

Serien omhandler den unge pige Clary, der efter hendes mors pludselige forsvinden opdager, at hun har overnaturlige kræfter og er en såkaldt skyggejæger. Clary kommer ved et tilfælde i kontakt med tre andre skyggejægere på hendes egen alder, som hun må forene sig med for at finde sin mor.


Lol - ladeste plot ever!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 12 år siden

Ja ja, jeg skal nok se den. Af en eller anden grund ser jeg alt det der crap =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 loki 12 år siden

Nogen som har læst bøgerne? Hvad kan de i så fald sammenlignes med?
www.peakoil.dk
Gravatar

#7 Elisha 12 år siden

Plottet minder da godt nok meget om Buffy - vampyrernes skræk. Ung pige specielt udvalgt til at slå vampyrer/monstre etc. ihjel, og hun har superkræfter og laver lidt kung fu.
Gravatar

#8 Gasivodo 12 år siden

Hmm.. Skyggejæger/Schattenjäger.

Jeg er helt tilbage i 1993 med Gabriel Knight! Men hva' - man låner vel altid lidt omkring sig..
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#9 Carmul 12 år siden

Jeg tænkte lige netop Schattenjäger og Gabriel Knight da jeg læste det... der er stadigvæk nok holdbart material i GK og charaktererne til at lave nogle fede film.
Gravatar

#10 uberpyle 12 år siden

Great! Mere t(w)eenage Jeg-er-den-eneste-i-verden-fantasy-gejl. Jaja... tøsebarnet (lur mig om ikke hun har det lidt socialt svært i skolen - på trods af, at hun ligner en fotomodel) opdager magiske evner og møder mystisk, utilnærmelig, smuk jævnaldrende med fascination af netop HENDES unikke karakter/evne... Gab! Bliver det lort aldrig gammelt?

Skriv ny kommentar: