Paramount har netop udsendt en trailer til “Teenage Mutant Ninja Turtles”, som er produceret af Michael Bay. Filmen er et live action-reboot af “Teenage Mutant Ninja Turtles”-franchisen, hvor de velkendte Turtles er oppe imod ærkefjenden The Shredder.
Se også: Robotkampe i massevis – se den nye “Transformers”-trailer her
Udover William Fichtner (“The Dark Knight”) som The Shredder, medvirker Alan Ritchson (“The Hunger Games: Catching Fire”), Noel Fisher (“World Invasion: Battle Los Angeles”), Jeremy Howard (“Grinchen – Julen er stjålet”) og den ukendte Pete Ploszek som de fire skildpadder, mens Megan Fox har rollen som den gudesmukke April O’Neil. Derudover er Will Arnett (“Arrested Development”), Whoopi Goldberg (“Ghost”) og Mos Def (“The Italian Job”) også at finde på rollelisten.
Filmen instrueres af “Wrath of the Titans”-instruktøren Jonathan Liebesman ud fra et manuskript af Josh Appelbaum og André Nemec, der tidligere har skrevet “Mission: Impossible – Ghost Protocol”. Der bliver skatet og guffet pizza for fuld power, når “Teenage Mutant Ninja Turtles” indtager de danske biografer den 4. september i år.
#1 Jarvis 10 år siden
#2 Kyllingebenet 10 år siden
#3 Stilund 10 år siden
#4 KennethKlausen 10 år siden
Den her film ser hjernedød fed ud!!
Den er mørk og dyster som Batman filmene lige præcis det som Turtles har manglet førhen!
Jeg glæder mig som en lille dreng til at se denne film!
#5 Nagash 10 år siden
Har den manglet mørke? Måske, hvis den var henvendt til voksne, men Turtles er vel til børn og unge ;)
Og hvorfor skal vi ikke have lov til at sige "åh nej" til Bay. Manden lukker den ene skodfilm efter den anden ud. Jo, han har haft træffere. Armageddon, The Rock og den første Transformers og til dels den første Bad Boys. Men resten jeg har set fra hans hånd, har været det værste pis. Ville så gerne have en anden instruktør på denne film.
#6 Kyllingebenet 10 år siden
Jeg har intet imod Bay, kan godt lide Bad Boys og Transformers filmene, men denne film har været noget hø siden starten, og det synes jeg at denne trailer viser. Som firser barn, der er vokset op med turtles tegnefilm, film, tegneserier og legetøj, så er jeg ikke interesseret i, at der fucked op i oprindelseshistorien. Hvorfor er padderne så store? Hvorfor er designet SÅ grimt? (Tænker specielt på Michealangelos læber). Hvor er Splinter? Og hvorfor er Shredder pludselig en hvid businessman? Og hvorfor har Megan Fox kun ét ansigtsudtryk? (Botox).
Ærlig talt, så virker det ikke som en dyster film, men blot som mere af det samme.
#7 Cptduffman 10 år siden
Tror Michael Bays version kommer til at stinke :P
.. og er Megan Fox og Michael Bay pludselig venner igen??? Var der ikke noget med en Hitler kommentar engang?
#8 MartinEH 10 år siden
#7 den animerede TNMT er faktisk meget cool og har en del af den oprindelige humor inkluderet, samt forhistorien. Kan ikke lade være med at tænke, at de skulle have holdt det på animationsniveau.
Mht. Megan Fox og Bay, så tænker jeg, at en mand ikke kan være sur på hende i alt for lang tid... og fra hendes side, så har alt vel en pris...
#9 David Munch 10 år siden
Ville dog gerne have haft længere snuder på de skildpadder.
#10 Biehn 10 år siden