Det kan godt være, at det er fjerde gang, Michael Bays kæmperobotter smadrer løs på det store lærred. Men intet tyder på, at publikum er blevet trætte af Optimus Prime og co. endnu.

Se også: Mark Whalberg og Optimus Prime jages i ny trailer til “Transformers 4″

Med en indtjening på 41,6 millioner dollars er ”Transformers: Age of Extinction” nemlig den film, der har solgt flest billetter på åbningsdagen i år.

Kæmperobotterne ser ud til at smadre alt andet modstand af banen over weekenden, hvor man regner med, at filmen vil indbringe imponerende 104 millioner dollars. Sker det, vil den slå ”Captain America: The Winter Soldier” som årets største åbning set over weekenden.

Michael Bays “Transformers”-film har tilsammen indtjent svimlende 2,6 milliarder dollars på verdensplan.

“Transformers: Age of Extinction” får premiere i de danske biografer den 10. juli.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 Ispep 10 år siden

Hatten af for Bay, der kan slippe afsted med 165 minutters buldrende pruttelyde og score kassen. Slå den, Peter Berg!
Gravatar

#22 T. Nielsen 10 år siden

#19 Nej, Bay!
Baby, it's cold outside
Gravatar

#23 coftkohl 10 år siden

Har set 2'eren og 3 'eren i biffen og var rimeligt godt underholdt af dem da jeg så dem, men efter at have set Jeremy jahns', Chris Stuckmann's samt Flick Pick's anmeldelse af den her film er jeg ret usikker på den her film.
For mig var 1'eren generelt set en rigtig habil film, 2'eren var et meh, mens 3'eren ligger midt i mellem, ikke god men heller ikke lige frem lort som 2'eren er tæt på at være.
Gravatar

#24 henrique406 10 år siden

#14, #15

En executive producer kan lave alt lige fra stort set bare at sætte sit navn på plakaten, til at være dybt engageret i hele planlægningen. Så det er meget forskelligt fra producer til producer og film til film, hvor meget en executive producer laver.

Skriv ny kommentar: