“Tron: Legacy” har indtil videre klaret sig pænt, men filmen har også et stort budget, den skal have indhentet. Det vil muligvis først vise sig, om det er lykkedes, når tallene for det kommende dvd- og Blu-ray-salg ligger klar, og det er derfor sandsynligt, at Disney vil vente med at give en eventuel “Tron 3” grønt lys.
Se også: Se Playboys sexede “Tron: Legacy”-inspirerede nøgenbilleder.
Dog fortæller filmens producer, Sean Bailey, at mulighederne for en efterfølger allerede er blevet diskuteret.
”Vi har talt om en efterfølger, og vi har gjort os nogle tanker, men vi har ikke gemt noget til en efterfølger. Det er virkelig svært at lave en god film, og vi brugte alt det, vi havde, til denne her,” siger Bailey.
Direktøren for Disney, Bob Iger, fortæller desuden, at “Tron” har potentialet til at blive en franchise – men han nævner dog ikke noget specifikt om tidshorisonten for en 3’er.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Tron: Legacy”-interview med Jeff Bridges og co.
#1 bnm 14 år siden
#2 filmz-snabeldyhr 14 år siden
Havde i noget godt og brugte i det her...og hvad ved du om at lave en god film, Bailey?
...det opsumerer vist mine tanker om den. Det er lige præcis sådan en film jeg burde elske, men jeg var sg* skuffet over den. Jeg hadede den ikke men jeg var fuldkommen uimponeret over den.
Så skuffet at jeg ikke engang gider bruge tiden på at gå i detaljer. :)
#3 bnm 14 år siden
#4 rasmusv 14 år siden
Jeg tror den kommentar fra produceren skal læses mellem linjerne som en selværkendelse af, at skulle Tron:Legacy være gået over i historiebøgerne sammen med f.eks. matrix så var hans to designvalg åbenlyst forkerte. Og det er synd for her er ellers en film hvor alt det andet f.eks. det æstetiske aspekt, billedet, lydbilledet- og dets integration med billedet er fuldstændigt i en klasse for sig selv.