For nylig blev instruktøren Joseph Kosinski (“Tron: Legacy”) interviewet omkring sin kommende sci-fi-film “Oblivion”, og her kom Kosinski også lidt ind på sine planer for Disneys “Tron 3”.
Se også: ”Tron 3″ rykker atter fremad – ny manuskriptforfatter hyret.
Kosinski bekræftede, at manuskriptforfatteren Jesse Wigutow i øjeblikket arbejder på manuskriptet. Instruktøren understregede også, at man kun bør søsætte en forsættelse, hvis den har noget helt særligt i ærmet: ”Vi har talt om at lave en fortsættelse i årevis, og jeg har altid haft én stor idé i baghovedet, som vi har diskuteret. Den idé i sig selv er tilstrækkeligt spændende til, at det ville være værd at vende tilbage til seriens univers. Vi lagde op til nogle ting i slutningen på ‘Tron: Legacy’, så dér kan folk se det potentiale, vi nu kan udnytte.”
På baggrund af slutningen i “Tron: Legacy” har vi et bud på, hvad Kosinski har i tankerne.
Derudover fortæller Kosinski, at “Tron 3” vil foregå flere år efter “Tron: Legacy”, så filmen vil føles nutidig. Han har heller ikke tænkt sig at genbruge for mange af forgængerens designs, men han vil dog forsøge at overtale den franske techno-duo Daft Punk til at vende tilbage og komponere soundtracket til seriens næste film.
#1 Pissed_Squirrel 11 år siden
Yes!
#2 Slettet Bruger [1532609066] 11 år siden
#3 Morpheus 11 år siden