Det svenskbaserede filmselskab Yellow Bird har købt rettighederne til Peter Øvig Knudsens bestseller “Blekingegadebanden” og vil lave en dansk tv-serie over begivenhederne omkring den berømte bande.

Optagelserne til serien forventes påbegyndt i 2008. Der forhandles p.t. med instruktør, manuskriptforfattere og finansielle partnere til projektet. Tv-serien produceres af Mikkel E. G. Nielsen og Michel Schønnemann

Projektet bliver ikke det eneste om Blekingebanden. Tidligere har der været annonceret filmplaner fra Zentropas side, der ligeledes i 2008 vil lave en spillefilm om Blekingegadebanden, og i DR er man i gang med at lave en dokumentarfilm.

Den maoistisk-orienterede Blekingegadebande bestod af syv yngre mænd, der i 1970’erne og 1980’erne bl.a. begik en række røverier for at samle penge ind til især Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), der kæmper mod den israelske besættelse af Palæstina. Gruppen holdt til i en lejlighed i Blekingegade i København – og blev derfor af pressen døbt ‘Blekingegadebanden’.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: