Hos YouTube kan man finde det første tv-spot til eventyrfilmen “The Forbidden Kingdom”, der bringer Hong Kong-legenderne Jackie Chan og Jet Li sammen på det store lærred.

Filmen, der er instrueret af Rob Minkoff, er løst baseret på det kinesiske sagn om “Abekongen” og handler om en amerikansk teenager, der på magisk vis havner i det oldgamle Kina, hvor han lærer om ære, trofasthed og venskab – og den sande mening bag kungfu.

Jackie Chan spiller en fordrukken kungfu-mester, mens Jet Li har rollen som en gådefuld munk, der sammen med en smuk og hævngerrig kvinde (Crystal Liu Yi Fei) hjælper den unge vildfarne mand på en rejse for at returnere en magtfuld kampstav til dens retmæssige ejer, Abekongen.

Lionsgate åbner porten til “The Forbidden Kingdom” i amerikanske biografer til april.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-demigod 16 år siden

Jeg husker en gammel tegnefilm om Abekongen fra da jeg var lille, men så vidt jeg husker var der ingen amerikanere med.. Er dette bare en videre-digtning på den gamle historie, eller husker jeg forkert? :D

Det var btw en mega fed tegnefilm :>
Gravatar

#2 filmz-MiniJack E! 16 år siden

ja, den gode gamle tegnefilm... kan også mindes den, tjek det her ud
Gravatar

#3 Spanner 16 år siden

"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: