Forfatteren Irvine Welsh er nok bedst kendt for at have skrevet bogen “Trainspotting”, som senere blev til en film af instruktør Danny Boyle. Nu er en ny Welsh-filmatisering så klar i form af den sorte komedie “Filth” med James McAvoy, hvortil den første trailer er blevet udsendt.
“Filth” omhandler den korrupte politibetjent Bruce Robertson, der er på tale til at blive forfremmet og vil gøre alt i sin magt for, at det lykkedes. Bruce er dog ikke den eneste, der står til at blive forfremmet, så for at sikre sig den bedre stilling roder han sig ud i problemer, der eskalerer ud af hans kontrol.
Udover McAvoy i hovedrollen som Bruce medvirker også Jamie Bell, Imogen Poots, Eddie Marsan og Jim Broadbent i filmen, der er instrueret af Jon S. Baird, som tidligere har stået bag den britiske krimifilm “Cass”. Manuskriptet er ligeledes skrevet af Baird ud fra Welshs roman.
#1 colocho 11 år siden
#2 PJP 11 år siden
#3 moulder666 11 år siden
Kæft, jeg glæder mig til at se, hvordan de håndterer den med bændelormen....eller..."glæder"...
#4 Nagash 11 år siden