På torsdag 25. marts er der hele seks film at vælge mellem i de danske biografer, når denne uges nye, kommende film får premiere:

Green Zone”: “Bourne”-parret Paul Greengrass og Matt Damon har slået sig sammen igen om action-dramaet “Green Zone”, der omhandler jagten på masseødelæggelsesvåben i Irak i 2003. Se et galleri med billeder fra filmen her.

Sådan træner du din drage”: Animationsfilm fra DreamWorks Animation, der foregår i de vilde vikingers og ildsprudende dragers mytiske verden. Klik her for at se filmens trailer.

The Bounty Hunter”: Action-komedie med Jennifer Aniston og Gerard Butler, der omhandler dusørjægeren Milo Boyd, som får den fede opgave at finde sin ekskone, Nicole. Klik her for at se filmens trailer.

Karla og Jonas”: Dansk familiefilm af Charlotte Sachs Bostrup om Karla, der stadig tænker på det kys, Jonas gav hende i sommerferien. Se et galleri med billeder fra filmen her.

Roman Polanskis Skyggen”: Drama-thriller med Ewan McGregor, Kim Cattrall og Pierce Brosnan om en succesfuld britisk forfatter, der får tilbudt at være skyggeskribent på en tidligere britisk premierministers memoirer. Klik her for at deltage i konkurrencen om billetter til filmen.

Ugens biografpremiere – “Submarino: Thomas Vinterberg er tilbage med dette drama, der er historien om to brødre, der deler en tragisk hændelse fra barndommen, som ingen af dem kan give slip på. Traileren til “Submarino” kan ses i videoen herunder.

Hvilken af ugens nye film i biografen vil du helst se? Klik på ‘Kommentarer’ under traileren for at diskutere i forum.

Kunne ikke finde video


Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 KayOzz 14 år siden

Green Zone.. De andre siger mig intet.. Og som en lille fan af Bourne filmene, burde jeg næsten tjekke denne ud..
Gravatar

#2 Kviesgaard 14 år siden

Green zone - ja tak
Sådan træner du din drage - måske
Roman Polanskis skyggen - måske

Måsker afhænger af tid, penge og anmedelser på Filmz
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 DJAS 14 år siden

Green Zone ser jeg nok torsdag, resten når jeg ikke at se før anmeldelserne, så det kommer til at afhænge af dem ligesom som #2 :D
Gravatar

#4 Collateral 14 år siden

"Submarino" er en rigtig udmærket film. Dejligt at se Vinterberg lave en holdbar og god film. God billedside med egen stil, og tidstypisk mørke. God historie, og vellykket brug af en Tarantino agtig fortællestil, dog sat voldsomt ned i hastighed. Desuden er det også kun en del af filmen der benytter denne stil, men den relativt lave hastighed er til gengæld konstant. Hvillket i mine øjne er positivt, at Vinterberg har turde gøre.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#5 filmz-Sichlau 14 år siden

En meget interessant uge, udbuds mæssigt. Foruden chick-flicken og kid-flicken så ser det hele rigtig spændende ud.
Gravatar

#6 filmz-Bruce 14 år siden

Uhm jeg skal sgu se Polanski i denne uge. Greenzone i baghånd og Submarino i "hjemmeren".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 stoffer 14 år siden

Green Zone helt sikkert, måske Skyggen, men ved ikke om jeg tør Submarino. Syntes at bogen var vildt ubehagelig. God, men hård kost.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#8 filmz-Narniabæver2010 14 år siden

Kan ikke vente på Sådan træner du din Drage!

Gad godt at finde den russiske version med Alexander Rybak som helten.
Gravatar

#9 Mr. Chriss 14 år siden

Jeg var inde og se Green Zone på forpremiere, og i kan godt glæde jer. Det er en god film, men den når ikke den samme kvalitet som Bourne filmene gjorde, mest på grund af manuskriptet. Matt Damon spiller godt, tempoet er højt, der er en masse flotte scener, og det er rendyrket Paul Greengrasses håndholdte stil, men historien er sku lidt tynd.
Gravatar

#10 RonnyRinkRonson 14 år siden

Submarino er en film der går lige i dit hjerte og i din hjerne. Jeg så den i Lørdags, og filmen sidder stadig dybt i mig.

Skriv ny kommentar: