Hele 6000 unge tyskere mødte op, da der skulle castes statister til rollerne som nazister i Quentin Tarantinos kommende krigsfilm “Inglourious Basterds”.

Filmholdet var dog på udkig efter nogle helt specielle typer, hvilket 33-årige Jens Christian Kage og hans bror Jan måtte sande, da de fik afslag – på trods af at Jan var blevet klippet specielt til lejligheden. Hos frisøren havde han sagt ”Jeg har brug for en nazi-frisure.” Men lige lidt hjalp det, fortæller Jens: ”De fortalte os, at vi så for venlige ud… De ville have fat i folk, som publikum ville nyde at se blive dræbt.”

Men hvorfor er de unge tyskere så ivrige efter at få en statistrolle som nazist til 37 kroner i timen? Ifølge en af Jens’ venner – som foretrak at være anonym, da det var lykkedes ham at komme med i filmen, skyldes det, at de får lov til at blive slået ihjel på ægte Tarantino-manér. “Du spiller godt nok nazist – men når det kommer til stykket, får du hovedet kappet af – det var i hvert fald derfor, jeg ville være med.”

”Hvem vil medvirke i en film, hvor nazisterne bliver fremstillet i et positivt lys?” spørger Kage. ”I Tyskland vokser man op og hører konstant om denne forfærdelige historie. Den ubehagelige følelse, du får af at bære en naziuniform, afhjælpes af det faktum, at du bliver skudt i smadder.”

Det er dog ikke alle tyskere, der melder sig som statister pga. terapeutiske årsager. I forbindelse med “Der Untergang” afslørede en ekstremistisk højreorienteret politiker med tilfredshed, at han havde spillet en mindre nazi-rolle i filmen, og at han kunne genkende adskillige nynazister blandt statisterne.

Selvom mange venligtudseende unge tyskere måtte gå forgæves til castingen på “Inglourious Basterds”, blev 4000 castet til filmens statistroller.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Kruse 16 år siden

Hvordan kunne de fravælge Kage?! Hvem kan ikke lide kage ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#2 Christian Voldborg 16 år siden

Lyder sgu ikke så godt igen. Tror vi ender med en rendyrket, klam voldsfilm :S
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#3 Norrah 16 år siden

4000 statister?

Wow...

Kan kun gå ud fra at de ikke går ind fra genbrug af "kills".
Så det bliver da en ordentlig omgang.
Gravatar

#4 wimmie 16 år siden

Mmmmm....kage :)

Og hvad er der nu galg med en rendyrket, klam voldsfilm?
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5 Sealer 16 år siden

Fuck den bliver så vild den film. det fatter man jo slet ikke!
Gravatar

#6 natterjack 16 år siden

#2 Det er en Tarantino-film, hvad havde du regnet med?

Personligt ville jeg sgu gerne spille nazist, hvis det betød jeg fik lov at være med i en Tarantino-film.
Gravatar

#7 Dragon_Claw 16 år siden

Lyder sgu ikke så godt igen. Tror vi ender med en rendyrket, klam voldsfilm

Fedt!
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#8 BN 16 år siden

Hmm, det er på en eller anden måde lykkes Brad Pitt at lægge sit ansigt i sådanne folder, at han ligner en ung Marlon Brando på ovenstående billedet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9 Razzia 16 år siden

Jeg spillede også gerne nazist og endda ganske gratis, hvis bare jeg kom i rulleteksterne og på imdb :-)
"hehe, you got no code, no porn and you're ugly. Let's dance!"
Gravatar

#10 gi-jones 16 år siden

Meeeeeeen, 4000? Mon ikke der er en casting-runde eller to tilbage.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: