Don Bluths animerede dinosaurklassiker “Landet for længe siden” fra 1988 har gennem de sidste 17 år fået et hav af fortsættelser på video- og dvd-markedet, og nu kan Universal Studios Home Entertainment Family Productions berette, at de har påbegyndt arbejdet på en ny animeret tv-serie, baseret på den populære filmserie.

Serien, som i første omgang vil strække sig over 26 afsnit, er sat til at få premiere på Cartoon Network engang i 2007 og vil efterfølgende bive udsendt på dvd af Universal.

“Landet for længe siden” bliver betragtet som en af de mest succesfulde børnefilmserier på videomarkedet nogensinde. De nu i alt 11 film er tilsammen solgt i mere end 60 mio. eksemplarer verden over.

Den nye “Landet for længe siden” tv-serie vil inkludere mange af filmseriens mest mindeværdige karakterer, som langhalsen Lillefod, trehornet Cera og flyveren Petrie.

Endvidere planlægger Universal at udvide den populære filmserie i 2007 med efterfølgeren “Land Before Time: Day of the Flyers”, den ventede 12. dinosaurfilm, som også vil udkomme direkte på dvd.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 filt 19 år siden

De holdt op med at være gode efter den første. :(
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#2 filmz-gatnuk 19 år siden

ja deeet.. den første er da så absolut den bedste, fortsættelserne er da fesne. Tror da også serien her bliver en noget fesen affære. :)
Gravatar

#3 Yoda 19 år siden

Jeg har kun set den første, der i min bog også er suveræn. De resterende 10 har jeg umiddelbart ingen intention om at se, hvilket også gælder serien.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 filmz-ulrik ulmer 19 år siden

Tja så kan mine søskende se frem til noget nyt på Cartoon Network, for de er træt af at det er det samme de viser igen og igen og igen og igen, og jeg er da enig, jeg har da se det engang i mellem, og hvergang er det, det sammen, også nogle gange viser de noget nyt.
Azkaban.dk - Her får du seneste nyt fra Harry Potters magiske verden.
Gravatar

#5 Riqon 19 år siden

Jeg hader fortsættelserne. Den første er nok en af de bedste tegnefilm nogensinde, men efterfølgerne lægger sig helt i modsatte ende. Så har ingen forventninger til Tv-serien.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Bates 19 år siden

#4 - Ja det er også ærgeligt at de ikke sender "Cow & Chicken" mere. Den tegnefilm serie var jo for fed!

Er der nogen der ved om den egentlig kan fåspå dvd?
Gravatar

#7 Bardoboy 19 år siden

Ja landet for længe siden holde op med at blive god da de begynde at synge..

1'ern er det ikke også Spielbergs og Lucas der har lavet den? Mener jeg jeg har læst..

Gravatar

#8 Yoda 19 år siden

#7

Spielberg og Lucas er executive producers. Det er Don Bluth, der har instrueret den.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#9 filmz-Jannick 19 år siden

Don Bluth... Minder mig om at jeg skal have bestilt "The Secret of NIMH". Fantastisk mesterværk!
Gravatar

#10 filmz-ulrik ulmer 19 år siden

#6 Jo den serie sender de endnu, jeg så den da i weekenden.
Azkaban.dk - Her får du seneste nyt fra Harry Potters magiske verden.

Skriv ny kommentar: