Den Peter Jackson-producerede filmatisering af Xbox-spillet “Halo” er løbet ind i problemer, efter Universal og Fox har trukket sig fra projektet.

Filmstudierne skulle være med til at dække regningen på $135 mio. for spillefilmen, indtil tidligere på ugen, da de første penge skulle på bordet.

Aftalebruddet kom efter Fox og Universal i sidste øjeblik forsøgte at genforhandle med Microsoft og filmskaberne. Filmstudierne ville have dem til at reducere deres profitprocentdele. Da Peter Jackson og Fran Walsh, samt resten af produktionsholdet, afslog, trak filmstudierne sig fra projektet.

I et interview med Variety forklarer Peter Jacksons repræsentant, Ken Kamins: ”Det der skete var, at Universal, på vegne af begge studier, bad om et møde med filmskaberne lige inden forfaldsdatoen for en betydelig betaling. De sagde simpelthen, at for at komme videre med filmen, var det nødvendigt at filmskaberne reducerede deres aftaler betragteligt. De ventede til sidste øjeblik med at afholde dette møde.”

Jackson og Walsh snakkede med deres produktionspartnere og med Microsoft og Bungee, som oprindeligt lavede spillet til Xbox, hvorefter de pænt takkede nej.

Ud over filmskabernes procentsatser gik noget af studiernes kritik også på filmens uerfarne instruktør, Neill Blomkamp, samt rygterne om, at budgettet på $135 mio. kunne komme til at nå helt op på næsten $200 mio.

I sidste måned kunne Peter Jackson og Microsoft fortælle, at de havde planer om at skabe en halv-film, halvt-spil “Halo”-oplevelse i forbindelse med filmens premiere.

I mellemtiden fortsætter førproduktionen på den planlagte 2008 udgivelse hos Jacksons Weta Digital og Weta Workshops effektværksteder, mens Microsoft kigger sig om efter andre distributører.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#11 filmz-02x31 18 år siden

De skulle snakke med Newline...det eneste selskab der ikke tager røven på seerne. De har heller aldrig været af vejen for at tage en risiko.
Gravatar

#12 David Munch 18 år siden

Jackson og Walsh snakkede med deres produktionspartnere og med Microsoft og Bungee, som oprindeligt lavede spillet til Xbox


Bungie.
Gravatar

#13 HonoDelLoce 18 år siden

Vil våge og påstå, at man virkelig skulle hedde Boll før det projekt ville have mislykkes.


Jeg har da aldrig nogensinde hørt noget så dumt før?

Det projekt havde da skrevet "failure" ud over det hele, indtil den første film blev releaset.. Tæt ved alle fans var 100% imod filmatiseringen, og svor, at det ville fejle katastrofalt, grundet bøgernes store fan-skare..

Men da folk så filmen(e) måtte langt de fleste jo overgive sig..

Forstår overhovedet ikke, hvordan du kan insinuere, at en filmatisering af en af de mest elskede historier i menneskenes tid er en sikker succes.. Du finder jo næsten ikke en film, der har flere potentielle kritikere, end LOTR-filmene..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#14 filmz-Kadann 18 år siden

#10 -

Det er da noget frygteligt sludder du fyrer af der. Som honodelloce skriver, så er der så mange ting der kunne være gået galt med de film, fordi at bøgerne er de mest læste bøger i sidste århundrede og havde det været bras, så havde Jackson sikkert aldrig fået lov til at lave en film igen.

Anmeldelserne taler da også deres tydelige sprog:

The Fellowship of the Ring
The Two Towers
The Return of the King

Det samme gør folkets dom, alle tre film ligger indenfor top 20 på IMDb's top 250 og salgstallene i både biografen og på dvd-siden har jo været helt vanvittigt. Jeg tror faktisk ikke jeg kender en eneste person med dvd-afspiller, som ikke ejer filmene i en eller anden form.

Hvis du så ikke kan lide filmene, fair nok, men det er ihvertfald vrøvl af værste skuffe, at filmene var blevet en succes, uanset hvem der stod bag kameraet. Alene det faktum at det første selskab som Jackson talte med, ville have alle tre bøger samlet i én film, ville mange andre instruktører have accepteret.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#15 AxezCore 18 år siden

#13 har fat i den rigtige ende der. Med LoTR's store nær rabiate fan skare og Peter Jackson's tidligere produktioner må man sige han havde alle odds imod sig for at lave en success, og på trods af mange LoTR fans stadig vil mene filmene ikke er tro mod historien har han ikke desto mindre gjort dem til en bragende success, så hatten af for ham.

Blev da også lettet over at han bliver en af dem der står bag Halo filmen, syntes selv spillet er ganske udmærket og har en glimrende historie, og det ville nærme sig blasfemi at lade den falde i hænderne på folk som Boll eller endnu et streamlinet pengehungrende Hollywood selskab. Heldigvis er Bungie gutterne mere interesserede i kvalitet and penge ser det ud til.
Gravatar

#16 filmz-jonasgr 18 år siden

#14 Jeg ejer dem ikke :)
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#17 filmz-Kadann 18 år siden

#16 -

Men, pointe holder stadig, eftersom jeg ikke kender dig. ;)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#18 jessup 18 år siden

#14 - jeg har dem heller ikke. Men din pointe holder stadig.
This is just until June
Gravatar

#19 duuk74 18 år siden

#13
..Tæt ved alle fans var 100% imod filmatiseringen, og svor, at det ville fejle katastrofalt, grundet bøgernes store fan-skare..


Vi var nogle der glædede os, og som så det som en chance for at lave en god film, istedet for en risiko for at lave en dårlig.
Generelt synes jeg sgu folk har for travlt med at dømme ting på forhånd..men det er vel bare sådan verden er idag.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#20 filmz-herrond 18 år siden

#10 tror nu sagtens at LOTR kunne være blevet en fiasko hvis det var blevet en anden instruktør, men nu er det jo sådan at Peter Jackson brugte omkring 10 år fra start til slut på LOTR projektet, og nægtede blandt andet også som pointeret af #14 at gå på kompromi (ved fx. at lave alle tre bøger i en samlet film). Hvis man ligesom mig har suget ALT ekstra materialet får man lidt mere respekt for og indsigt i, hvor meget arbejde og engagement der egentlig er blevet puttet i projektet.
Men hvis du ikke kan lide filmen er det selvfølgelig fair nok:)

on topic: vil dog sige jeg generelt ikke er særlig meget for ideen om at lave et spil om til en film (skyldes hovedsaglige alle de eklatante fuckups Uwe Boll har lavet og desværre også vil lave i fremtiden) men i det mindste er det da en trøst, at det ikke er ham som skal instruerer den:)

Skriv ny kommentar: