Der var tale om falske nyheder, da vi tidligere i dag kunne berette, at det første klip fra “Avengers 4” var blevet vist på CineEuropa.

MCU Cosmic erfarer nu, at der IKKE blev vist klip fra “Avengers 4” ved CineEuropa, som en Reddit-kilde ellers kunne fortælle. Det er ikke sandt!

I stedet var det primært MCU-chef Kevin Feige, der jokede over for biograf-ejerne om, at han var ked af, at han havde slået så mange af de populære helte ihjel i “Infinity War”. Intet nyt.

Her den oprindelige nyhed:

“Avengers 4” kommer angiveligt til at handle om parallelle universer.

Ved gårsdagens Marvel-præsentation på biograf-konference CineEuropa blev første glimt fra “Avengers 4” fremvist – dog er titlen stadig hemmelig trods tidligere rygter om det modsatte.

Klippet er ikke frigivet online, men en velinformeret person på Reddit ved angiveligt besked om indholdet af klippet.

Her ser man Ant-Man og Iron Man i dialog om en ny teknologi, der gør det muligt at rejse til forskellige virkeligheder og indsamle infinity stones.

Det passer godt sammen med “Infinity War”-instruktørernes seneste udtalelse om, at fremtidens MCU ikke kommer til at foregå i liniær tid.

For som “Doctor Strange” allerede varslede, så er Marvel Cinematic Universe på vej til at blive et Marvel Cinematic Multiverse.

Netop Ant-Man fra klippet kan få en nøglerolle at spille i “Avengers 4”, da den omtalte nye teknologi kan omhandle Quantum Realm, som får en central rolle i den kommende “Ant-Man and the Wasp” – læs mere om den teori her.

Avengers 4 Footage Description from Marvel



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: