Val Kilmer, der i 1986 spillede Ice Man i hittet “Top Gun”, er tilsyneladende klar til at medvirke i en eventuel fortsættelse.
Kilmer kom således i et nyligt interview ind på en gentagelse af rollen, og udtalte: ”Jeg vil gerne være med, men det vil Tom [Cruise] ikke. Jeg har endda en god titel – ‘Dog Fight’. Er det ikke en god titel?”.
Paramount har tilsyneladende ønsket en fortsættelse lige siden filmen kom frem. Men projektet er gang på gang blevet afvist af Cruise, der ikke ønsker at lave en fortsættelse.
#21 vapor 19 år siden
#22 BN 19 år siden
aha. Personligt mener jeg, at man aldrig skal bedømme skuespillere eller musikeres talent og præstationer ud fra deres privatliv. Det er min holdning at man som publikum bør holde de to ting skarpt adskilt.
Jeg er f.eks. ligeglad med at Frank Sinatra havde mafia-venner - hans musik og sang var fantastisk. Jeg er aldeles uinteresseret i alt udenoms-halløjet hvad Elvis Presley angår, såsom Graceland, Lisa Maria Presey, Priscilla Presley, Elvis' påståede moderbinding, plakater, samleobjekter, originale rekvisitter og instrumenter, lommetørklæder han har tørret sved af i, hans elendige film, hans kvinder, hans stofmisbrug, hans overvægtsproblemer, hans venner, alskens bøger og artikler med spekulationer om alt muligt og sensationsprægede påstande om hans person og hans liv - hans musik kan stå alene, og det er alene ud fra dén at jeg regner ham for en det 20. århundredes allerstørste mandlige sangere. Alt det udenoms rager mig en høstblomst.
På samme måde med Tom Cruises privatliv, og andre skuespilstjerners ditto - det er deres film der interesserer mig, og at jeg mener at det er direkte fordummende og skadeligt for fornuften den måde hvorpå sensationspressen, såsom Se & Hør og andre medier, kører rundt i de kendtes privatliv, samt den måde mange almindelige mennesker går helt vildt op i hvad de kendte og berømte gør og siger og hvordan de går klædt og hvad de spiser og hvem de dater og hvad de laver i deres fritid, ligesom jeg på den anden side også kun har dyb foragt for den mentalitet som man ser hos visse af de kendte med at udlevere selv de meste private og intime følelser og oplevelser for omverdenen.
Bvadr!
#23 filmz-Bruce 19 år siden
Glimrende indlæg, hvilket jeg gi'r dig fuldstændig ret i og hvilket jeg også gav udtryk for :) Kan sagtens nyde Cruise i gode film og kan også nævne dem jeg synes han gør det godt i.
Derudover har jeg stadig en mening om privatmanden Cruise i og men man ikke behøver følge med i nyheder eller sladderblade for at vide, hvad der sker i Cruises liv, det er faktisk lettere umuligt at undgå. Og min mening er, at manden er en nar.
#24 Norrah 19 år siden
#25 BN 19 år siden
"Privatmanden Cruise"?? Hvem er han? Hvordan ved du at du ikke vil kunne lide ham, hvis du mødte ham personligt og i en hverdags-situation? Kan du vurdere dét alene ud fra at have set interviews eller klip med ham på tv? ... Så er du godt nok dygtig ... og måske en anelse for hurtig og for overfladisk i din bedømmelse af et andet menneske!
"Privatmanden Cruise?" Kender ham ikke. Men skuespilleren Cruise, HAM kender jeg, og han er dygtig.
"Privatmanden Cruise"? Er han "en nar"? Så er han en dygtig nar. Det glæder mig nu, at det er hans skuespilpræstationer, og IKKE hans dagligdag der er blevet foreviget på det store lærred.
"Privatmanden Cruise"? Ville jeg selv kunne lide ham? Aner det ikke, og er det ikke også bedøvende ligegyldigt? Jeg skal ikke giftes med ham, bo nabo til ham eller være hans ven. Jeg skal bare underholdes i biografmørket eller med en dvd-film.
Cruise har lavet ganske mange film, som jeg vil titulere bras. Men han har også lavet 5 film, som er virkelig gode ("Minority Report", "Mission Impossible", "Collateral", "Born On the Fourth of July" og "Rainman"), samt 1 enkelt der er ret underholdende omend letbenet, nemlig "Far And Away". ... Resten af hans film og rollerne deri synes jeg er enten dårlige eller uinteressante (omend ganske velspillede). ... Mangler dog endnu at se "War of the Worlds", som jeg ikke har set, fordi dens emne/handling har svært ved at fænge mig, og "The Last Samurai", fordi den lyder ret ordinær og som blot en omskrivning/japaniseret udgave af Costners mesterværk "Dances With Wolves".
#26 filmz-Bruce 19 år siden
Jeg vurderer ikke Cruise ud fra TV, for jeg ser ikke TV. Men igen et aldeles glimrende indlæg. I mørket er privatmanden Cruise nemlig ligegyldig, netop som jeg sagde i de to andre indlæg.
Og derudover mener jeg stadigvæk privatmanden Cruise er patetisk, bedømt ud fra de artikler jeg støder på, når jeg tærsker filmsites igennem. Om jeg har vurderet ham korrekt skal jeg ikke sige, men jeg er ihvertfald ikke mindre menneskekender end andre som vil påstå Cruise er "a great guy".
#27 nakalay 19 år siden
#28 BN 19 år siden
Hehe ... Ja, det har du nemlig ret i: man kan ud fra de samme ting heller ikke hævde, at Cruise er "a great guy". Det er jeg fuldstændig enig med dig i.
I øvrigt mener jeg af princip, at det ville være klogere af Tom Cruise at finde sig en livsledsagerske der I FORVEJEN tilhører Scientology, fremfor at finde en der IKKE er det. ... Det ser jo ikke overraskende ud til at det ikke er holdbart i længden, når man ser på hans forliste forhold. Men det må han selv om - det er hans liv og hans valg. ... Bare han laver gode film, så er JEG tilfreds. ;-)
#29 filmz-Bruce 19 år siden
Deri kan vi kun være enige :)