Reaktionerne på nattens Oscar-uddeling har været ret lunkne, og nogle kommentatorer – deriblandt den førende amerikanske filmkritiker Roger Ebert – mener ligefrem, at det var det værste Oscar-show nogensinde.
Ud over en høj grad af forudsigelighed er det især værtsparret James Franco og Anne Hathaway, der får på puklen – og af de to er det primært Francos optræden, som mange kritikere og seere har undret sig over. Hvad skyldtes hans apatiske, fraværende opførsel, og var der overhovedet nogen kemi imellem de to værter?
Roger Ebert betegner showet som kedeligt, langsomt og uden humor. Han mener, at Anne Hathaway muligvis kunne have klaret sig bedre med en anden partner, men at James Franco agerede konsekvent stift og læste sine replikker op som en robot.
Ebert tilføjer, at publikum først for alvor løste op og morede sig, da den forhenværende Oscar-vært Billy Crystal for en kort bemærkning gjorde entré.
Ligeledes skriver tv-kritikeren Matt Zoller Seitz på Salon.com, at Francos underligt distraheret optræden – der muligvis var et (forfejlet) forsøg på underspillet ironi – var en katastrofe.
Seitz mener, at det allerede for alvor gik galt, da Franco iklædte sig Marilyn Monroe-kostume, men ikke fik mange smil med på vejen hos publikum, der til at starte med ikke engang kunne genkende, at det var Franco.
Seitz mener desuden, at Franco muligvis vil blive husket som en værre Oscar-vært end David Letterman og Whoopi Goldberg.
Hvis man ikke så Francos zombieagtige optræden under Oscar-showet i nat, sender DR2 et sammendrag i aften kl. 21.00.
Synes du også, at James Franco var en elendig Oscar-vært – og hvem ser du gerne i stedet til næste år? Klik i Kommentarer herunder for at diskutere i forummet.
#21 Babo Rises 13 år siden
Hathaway var bedre, og hun prøvede ihvertfald, men problemet var bare, at hun ikke var ret morsom. 3/6
Jeg vil ha' Jackman tilbage, men Downey Jr. ville være perfekt.
#22 elwood 13 år siden
Jeg har sagt det før...
Justin Bieber og Hannah Montana/Miley Cyrus make it happen!
But Still no one beats Billy Crystal, som jannikand også skrev, da han kom on stage, nu er elwood glad (eller hvordan det lige blev skrevet)
Og yep det gjorde han 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#23 Herrguth 13 år siden
James Francos opførsel var lidt mærkelig. Vi snakkede om, om der var noget galt med ham, som f.eks. at han var syg. Anne Hathaway var jo hele tiden på scenen og havde mange scener alene, hvor Franco ikke havde så meget tid på scenen, og ingen scener alene.
#24 Alex- 13 år siden
Robert Downey Jr. og Jude Law ville bestemt ikke være et dårligt bud på næste års værter! :)
#25 elwood 13 år siden
James siger hej
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#26 Lord Beef Jerky 13 år siden
#27 Babo Rises 13 år siden
Perfekt. De fleste kommer jo alligevel i sort tøj, så vi kan passende holde begravelsen samtidig :)
#28 De4_Kia 13 år siden
De var to utrolig dårlige, mest på grund af James, han var jo totalt skæv af det han røg bag scenen, og han trak Anne med i faldet :(
Chandler75 har helt ret i artikel, det var et kedeligt show uden nogen form for humor.
Det var kun vinderne, og dem som præsenterede de nominerede, der reddet showet fra en total fiasko.
Og det er helt korret når det nævnes, at Billy Crystal fik vendt stemningen, og fik folk til at grine. Jeg tog mig selv i at sidde og tænke: "Hvorfor er han ikke vært i år, han er i det mindste sjov!"
#29 mr gaijin 13 år siden
Jeg tænker ikke kun på, at Jackman ikke har været annonceret som vært i år. Der har aldrig været officielle meldinger om andre end de to.
Jeg tænker også på følgende sætning:
Chandler75 giver på intet tidspunkt udtryk for sin personlige eller for den sag skyld Filmz' holdning. Han citerer anmeldelser af showet især fra Ebert og Seitz, der kommer med kraftig kritik. Derefter opfordrer han til diskussion. Intet andet.
#30 Babo Rises 13 år siden