På trods af at det næsten er 20 år siden, at “Twin Peaks” fik stikket trukket ud med 2. sæson, nyder serien stadig stor popularitet, og der har flere gange været tale om muligheden for at vende tilbage til de farverige karakterer og Douglas Fir-grantræerne i den søvnige by, hvor ondskaben gemmer sig under overfladen.
I et nyt interview med Moviehole fortæller en af manuskriptforfatterne bag serien, Bob Engels, at han regelmæssigt får opkald fra forskellige tv-stationer, der ønsker at diskutere muligheden for at genoplive serien med en (stærkt forsinket) 3. sæson.
På spørgsmålet, om han selv ønsker at vende tilbage til serien, udtaler han: ”Ja, helt sikkert. Jeg tror, at hvis vi kunne finde på en måde at gøre det, ville alle have det sjovt med at vende tilbage.”
I hvert fald én af hovedrolleindehaverne ser ud til at være åben over for idéen. Tilbage i 2006 udtalte Kyle MacLachlan, der spiller den kaffeglade Agent Cooper, at det ville være interessant at se, hvilken type historie de kunne finde på. Og sidste år luftede skuespilleren idéen om at genoplive serien som små episoder på nettet af 5 minutters varighed.
Bob Engels erkender dog, at det er op til seriens skabere, David Lynch og Mark Frost, hvis serien skal vende tilbage i det ene eller andet format.
Der har tidligere været forlydener om, at Lynch planlagde at lave én mere “Twin Peaks”-spin-off-film efter “Twin Peaks – Fire Walk with Me”, men at disse planer blev lagt på is, efter den første film floppede i biografen for 18 år siden.
Siden da har det dog vist sig, at serien har bibeholdt sin popularitet, både blandt fansene og tv-stationerne.
Læs også Filmz’ anmeldelser: ”Twin Peaks” – De samlede anmeldelser.
#11 squee 14 år siden
Spol frem til 1:52 og så siger hun:
Har altid håbet på, at det kunne betyde, at de ville fortsætte serien på ét eller andet tidspunkt i fremtiden. Men på den anden side så frygter jeg også, at de gør det, fordi det ville aldrig blive det samme igen.
#12 Skeloboy 14 år siden
Med hensyn til det Laura siger, så hentyder det til