Selvom David Lynch er bedst kendt for sine evner som instruktør, er han på ingen måde ubekendt med skuespillets kunst, og nu har han fået sig en rolle i Steven Spielbergs “The Fabelmans”. Det rapporterer Variety.

Filmen er en semiautobiografisk fortælling om Spielbergs egen opvækst i Arizona. Her har Paul Dano (“Prisoners”) og Michelle Williams (“Manchester by the Sea”) fået rollerne som familiens forældre, mens Seth Rogen (“Superbad”) skal spille rollen som yndlingsonklen. Karakteren inspireret af Spielberg selv spilles af det unge talent, Gabriel LaBelle (“The Predator”), mens hans søster spilles af Julia Buttters (“Once Upon a Time… in Hollywood”).

Hvilken rolle, Lynch skal spille, er stadigvæk en hemmelighed.

Læs også: “David Lynch kommenterer på ny ‘Dune’ – er stadig i sorg”

Lynchs liste af roller er tyndt besat og består mest af kortfilmsoptrædener. Han har dog også været tilbagevendende skuespiller i serier som “Twin Peaks”, som han selv har stået bag, og den animerede “The Cleveland Show”.

Det er dog uden tvivl enten i instruktørstolen eller bag tastaturet, hvor han for alvor har gjort brug af sit filmtalent. Projekter som “Mulholland Drive”, “The Elephant Man”, “Blue Velvet” og den førnævnte serie, “Twin Peaks”, har nemlig gjort David Lynch til et meget højt respekteret instruktørnavn i Hollywood.

“The Fabelmans” forventes at få verdenspremiere i slutningen af november i år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: