Biografgiganten AMC Theaters går ind på streamingmarkedet – har aftale med alle selskaber i Hollywood.
Normalt er biograferne ikke meget for streaming – det handler om at få publikum væk fra stuerne og ind i biografen.
Nu skifter amerikanske AMC dog strategi – de åbner en egen video-on-demand-platform med navnet AMC Theatres On Demand, skriver MovieWeb.
Der er dog ikke tale om en abonnementstjeneste som Netflix, men derimod en VOD-tjeneste, hvor der digitalt kan købes og lejes film, som i Danmark kendes fra Blockbuster.dk.
De fem store i Hollywood – Disney, Warner Bros., Universal, Sony og Paramount – bidrager alle med indhold til tjenesten, der vil udleje film til priser mellem tre og seks dollars, imens køb bliver til priser fra 10 til 20 dollars.
Læs også ‘Netflix-chef kommenterer ‘Streamer Wars’ – konkurrencen bliver hård‘.
#11 Geekalot 5 år siden
#12 Mejse 5 år siden