Normalt er det de store stjerner inden for filmens verden, der løber med mediernes opmærksomhed. Men uanset om man er Mads Mikkelsen eller Lars von Trier, så begynder man et sted. De fleste instruktørtalenter begynder med en kortfilm. Ligesom danske Jesper Quistgaard, der her på Filmz giver et unikt indblik bag produktionen af sin post-apokalyptiske kortfilm med titlen “Ødeland”.
Se også: Traileren til “Ødeland”
Jesper Quistgaard er nyuddannet instruktør fra filmuddannelsen 18 Frames og har netop fået “Ødeland” udtaget til årets Odense International Film Festival, der er Oscar-kvalificerende for kortfilm.
“Ødeland” foregår i en post-apokalyptisk, fjendtlig verden, hvor menneskeligt forfald tvinger en beskyttende far og hans teenagedatter til at tage en mystisk, stum, ung mand med til deres skjul, hvilket øjeblikkeligt sætter deres forhold under massivt pres og udsætter dem for ydre farer.
Årets Odense International Film Festival finder sted fra d. 24. til d. 30. august.
#1 ThomasArnt 9 år siden