Indtil nu har det været planen, at Disney og Lucasfilm skal lave en ny “Star Wars”-trilogi, hvor der vil være to år mellem hver film – heraf vil den første film, “Star Wars Episode VII” ramme biograferne i 2015. Nu peger nye rygter dog på, at vi i stedet kommer til at få 2 – 3 “Star Wars”-film… om året!
Se også: Manuskriptforfatter fundet til “Star Wars Episode VII”.
Det er hjemmesiden GeekTyrant, der efter sigende har fået fat i næste udgave af underholdningsbladet Entertainment Weekly, hvori Lucasfilms nye overhoved, Kathleen Kennedy, giver et stort interview om “Star Wars”-franchisen.
I dette nævner Kennedy, at planen er at forme “Star Wars”-universet efter Marvels succes med deres filmunivers, hvor der udkommer op til flere karakter-baserede film hvert år, som alle leder op til større eventyr i “The Avengers”-filmene.
Det er derfor stadig meningen, at vi kommer til at få en ny trilogi af “Star Wars”-film, men der kommer så også bare til at være en række ekstra film mellem hver af de store film, hvor der vil blive fokuseret på individuelle karakterer og deres egne eventyr. Ifølge Kennedy er planen, at der jævnt skal udkomme 2 – 3 film hvert år.
*Opdatering*
Et direkte udklip af Entertainment Weeklys artikel forklarer nærmere, at der er tale om 2 – 3 Lucasfilm-produktioner om året og ikke nødvendigvis udelukkende “Star Wars”-film.
Er du klar på en ekstra stor servering af “Star Wars”, eller kommer du til at få en overdosis af rumeventyr? Klik på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!
#61 MystiskeMox 12 år siden
Fat mod, med læs og forstå træning så løser du måske en dag dit problem.
#62 Lord Beef Jerky 12 år siden
#63 MystiskeMox 12 år siden
Star Wars er en helt anden pengestørrelse end John Carter og Disney sætter formentlig derfor også en hel del mere ind på at få en succes. Endvidere er Lucas film indkøbt og stærkt involveret. Disney står i en noget anden situation end med John Carter. Jeg havde svært ved at se hvorfor Carter skulle trækkes ind? Vi kan blive enige om at alle firmaer kan lave flop.
Kvaliteten var en ekstra dimension jeg tilføjede. Helt fint at du synes det er den værste film du har set, men samlet får den stadig en rimelig karakter på imdb, så en del syntes om den.
#64 Lord Beef Jerky 12 år siden
Det er vel ikke svært at se, hvorfor John Carter blev trukket ind, hvis man kigger på ovenstående citat igen. De har netop kastet en kæmpe investering i baggrunden før, og det var blot det citat, der fik mig til at undre mig. Men nej, deres Star Wars film bliver næppe en ligeså stor fiasko som John Carter, men det er jo en helt anden diskussion.
#65 Hakdrengen 12 år siden
Ja... Hvis filmene er en succes... Men Lego har store forventninger og de nåede også lige at forlænge licensaftalen med 10 år ganske kort før Lucasfilm blev solgt.
Harry Potter Lego solgte ganske udemærket... I de år hvor der var en aktuel film... Da filmserien stoppede gjorde salget af Harry Potter Lego det også.
#66 Riqon 12 år siden
Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan det ikke kan blive en økonomisk succes. Det er Star Wars. Om det bliver gode film er naturligvis et åbent spørgsmål; men de vil helt sikkert sælge.
#67 Hakdrengen 12 år siden
Jeg kunne godt tænke mig at se en filmserie som foregår i The Old Republic... Gerne en filmatisering af historien om Revan. Den ville også blive tilpas dyster eftersom han bliver omvendt til den mørke side... Og senere omvendt til den lyse side igen (happy ending)... Jeg kan sagtens se den spænde over 3 film... Senere kan man så lave 3 film mere hvor de rigtige Sith, som stod bag Revans turn, vender tilbage og overrumpler republikken og jedi ordenen (basicly baghistorien i SWTOR spillet).
Altså ingen 7, 8 og 9 til mig, hellere en hel ny spin-off serie... Star Wars: The Old Republic (1-6).
#68 davenport 12 år siden
LEGO klarer den nok!