Debut-makkerparret Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid står bag politi-thrilleren “Shorta” – første klip ude nu.

To af dansk films største talenter instruerer nu for første gang et eget manuskript. Anders Ølholm har tidligere skrevet film som “Antboy”, “Ækte Vare” og “Aminas breve”, mens Frederik Louis Hviid har instrueret flere afsnit af DR-serien “Bedrag”.

Nu har de selv skrevet og instrueret “Shorta”, der omhandler 19-årige Talib Ben Hassi, som på mystisk vis dør i politiets varetægt. Nu må de to betjente, Jens og Mike, slås for deres liv for at komme ud af ghettoen Svalegården, hvor de nu jages af Talibs venner, der kræver hævn. Det hele udspiller sig over 24 timer.

Det er Jacob Hauberg Lohmann og Simon Sears som spiller de to danske politimænd under angreb i en ghetto. På rollelisten er også navne som Dulfi Al-Jabouri, Özlem Zaglanmak, Tarek Zayat, Issa Khatab, Abdelmalik Dhaflaoui og Arian Kashef.

“Shorta” får dansk biografpremiere den 22. oktober.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Ryder666 4 år siden

Åh nej, endnu en "dansk" film, der sikkert lader sig inspirere, rent dialogmæssigt og generelt indholdsmæssigt. Titlen alene, underbygger min kritik/teori af typisk hollywood-wannabe film.

Har Danmark givet helt op, ifht at gøre det 100% dansk og ikke låner diverse klichéer, som vi i forvejen kender fra hollywood??

Bevares, jeg ender MÅSKE med at give den en chance, når den ryger ned i pris, på blu ray og kan skaffes for 50kr eller derunder.

De klichéfyldte dialoger osv ender, ret ofte, med at gøre filmene forudsigelige, da man har set det ret ofte på amerikanske film. Det er okay at lade sig delvist inspirere og ikke bare tyvstjæle noget der minder om et oversat amerikansk manuskript.

Det skal dog siges, at teorien først kan bekræftes 100% og drages til sammenligning med andre film, og mere gennemførte hollywood produktioner, når filmen er set. Men det bliver ikke i biografen at jeg spilder min tid, på den.
Gravatar

#2 Ryder666 4 år siden

Og klippet btw, øger ikke ligefrem interessen, som er på grænsen til det amatøragtige, no budget, hollywood wannabe. Og det er uanset hvor anerkendte instruktørerne er. It looks cheap and poorly done. Det er så bare min mening. Jeg kan skam godt lide en god gang B-film på no budget, da de kan have en vis charme. Klippet fangede bare ikke interessen.
Gravatar

#3 BlackJesus 4 år siden

Den er lavet i Hollywood. The Watch
Gravatar

#4 BlackJesus 4 år siden

Så det er bare ren kopi og jeg vil ikke kalde dem talenter udefra hvad de har lavet :D
Gravatar

#5 Ryder666 4 år siden

BlackJesus (3) skrev:
Den er lavet i Hollywood. The Watch


Mener du "End Of Watch, som rent faktisk er en politithriller??

Den eneste film jeg kunne finde med titlen" The Watch", som er en komedie med Ben Stiller. Altså to vidt forskellige film.

Kan dog huste, at jeg ikke var vildt begejstret for "End Of Watch".
Gravatar

#6 Ryder666 4 år siden

Ryder666 (5) skrev:
BlackJesus (3) skrev:
Den er lavet i Hollywood. The Watch


Mener du "End Of Watch, som rent faktisk er en politithriller??

Den eneste film jeg kunne finde med titlen" The Watch", er en komedie med Ben Stiller. Altså to vidt forskellige film.

Kan dog huske, at jeg ikke var vildt begejstret for "End Of Watch".


Rettet i quote.

Skriv ny kommentar: