Nye titler, som ikke er baseret på velkendt indhold, har det hårdt for tiden. Dog kan det også gå godt.

Da “Elementært” fik premiere i amerikanske biografer, var der en generelt frygt for, at filmen ville være en fiasko sammenlignet med tidligere Pixar-udgivelser. Filmen var ikke en fortsættelse af kendte karakterer eller havde store kendte skuespillere til at lægge stemmer. Ud fra åbningsweekenden blev frygten desværre bekræftet. “Elementært” endte som den Pixar-film med den dårligste amerikanske åbningsweekend – og der var langt op til filmen med den næstdårligste præstation.

Dog ser det ud til, at “Elementært” er en mere international succes. Ud fra en dataanalyse, som Comicbook har lavet, kan man konstatere, at filmen klarer sig bedre i biograferne end først antaget. Budgettet til filmen var på 200 millioner dollars, men allerede nu har filmen tjent 250 millioner dollars på verdensplan. Særligt er det lande som Kina, Brasilien, Sydkorea, Frankrig og Australien, hvor “Elementært” tiltrækker mange biografseere.

Som mange andre film består “Elementært” af to fortællinger. Den ene fortælling handler om de fire elementer, som lever adskilte i fred og fordragelighed, indtil ildpigen Ilena (danske stemme: Zelma Lewerissa) møder vandmanden Evan (danske stemme: Alvin Olid Bursøe). Her begynder de at lære hinanden nye sider af sig selv. Den anden fortælling er Ilenas kamp om at stå over for de forventninger, som hendes forældre pålægger hende. Ilena står over for valget om at fortsætte familierestauranten eller gå sine egne veje.

“Elementært” fik premiere i Danmark i sidste uge og har fået en pæn modtagelse herhjemme fra seere og anmeldere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: