Warner Bros. har angiveligt valgt at droppe Zack Snyder som instruktør på den kommende “300”-prequel “Xerxes” og har i stedet valgt at tilbyde Guy Ritchie jobbet. Der er ingen forlydender, om Ritchie endnu har takket ja.

Warner Bros. har ikke udsendt nogen officiel forklaring på instruktørskiftet, men der spekuleres i, at det kan skyldes, at en anden Snyder-instrueret Warner-film – “Superman: Man of Steel” – har problemer med manuskriptet og skal skrives om.

Se også: Zack Snyder om den nye “Superman” – ingen forbindelse til de andre film.

Det vil i så fald udsætte produktionsstarten og betyde, at “Superman: Man of Steel” først kan gå i gang på samme tid, som Warner Bros. ønsker at starte produktionen på “Xerxes”.

En anden årsag kan dog være, at Zack Snyders seneste film, “Sucker Punch”, har klaret sig ret skidt til test-visningerne. En kilde skulle ifølge Vulture have udtalt: ”Den var dårlig, virkelig dårlig. Warner Bros. er bestemt ikke glade.”

Desuden var Snyders to seneste film – “Watchmen” og “Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole” – ikke så store succeser, som Warner Bros. havde håbet på.

Hvor “300” foregik over få dage, vil “Xerxes” foregå over 10 år og omhandle den persiske gude-konge Xerxes, der i “300” blev portrætteret som en slesk, piercet og androgyn figur.

“Xerxes” vil også have et par velkendte gæsteoptrædener fra den græske side – bl.a. vil man kunne ses Ephialtes – den spartanske forræder – og Leonidas, som i “300” blev spillet af Gerard Butler.

Se også: Første kig på artwork til “Xerxes” – prequel til “300”.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#11 The-new-meister 13 år siden

#9 hvor kan man få directors cut af watchmen henne? for den kunne jeg da virkelige godt tænke mig at se:)
Gravatar

#12 filmz-loke76 13 år siden

The-new-meister (11) skrev:
#9 hvor kan man få directors cut af watchmen henne? for den kunne jeg da virkelige godt tænke mig at se:)


DVD http://www.laserdisken.dk/html/visvare.dna?vare=37...

BD http://www.amazon.com/Watchmen-Directors-Cut-BD-Li...
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#13 Hr. Nielsen 13 år siden

mr gaijin (7) skrev:
Hvad havde de forventet af Zack Snyder? De har bestilt et stk kalorierig, overkrydret og megastor cheeseburger af kongen af volumenøse film. Jeg kan ikke forestille mig, at de har fået andet end det, de bad om. Det svarer jo til at forvente gourmet-mad fra en Jensens Bøfhus.
Så kan jeg bedre relatere til kritikken:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#14 Babo Rises 13 år siden

Zack Snyders smag er bare vulgær :)
Gravatar

#15 Cinemads 13 år siden

#11 Det er kun muligt enten på bluray eller region 1 som du kan e på Filmz-loke76's link. Jeg så den via andre medier;) men glæder mig bestemt til de tager sig sammen til at lave et release på region 2 til dvd. Directors cut indeholder en scene som jeg faktisk synes er den bedste i filmen. Hvor den oprindelige night-owl bliver drabt af bandemedlemmer. Virkelig fed og intens.
Gravatar

#16 The-new-meister 13 år siden

#15 ja den her:

http://filmz.dk/film/watchmen/video

også en vild fed komponeret scene:)
Gravatar

#17 David Munch 13 år siden

Watchmen var fed, og uglefilmen var fantastisk.. Så jeg glæder mig max meget til Sucker Punch.. :)

Xerxes lyder som en film som alle kunne instruere når nu stilen allerede er lagt, så det gør ik meget for mig, at han ik skal instruere den..
Gravatar

#18 MOVIE1000 13 år siden

Snyder er ok i min verden, han laver nogle specielle film, men det er hans stil, så det skal da være ham der laver Xerxes.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#19 Coffey Mug 13 år siden

Kritikere kan ikke li Snyders film, den eneste grund til at 300 fik positive anmeldelser skyldes vist kun at den solgte godt. Som jeg ser det så laver han kun film til hans fans og hans film kræver at man kan se igennem finger med visse plot elementer og bare nyde de flotte billeder og velkomponeret lydside. På den ene side kan jeg godt følge folk der ikke bryder sig om hans film fordi de fremstår vulgære men så igen, tabu bygger på fordomme og det fører aldrig til noget.

Jeg sys dog det er lidt morsomt at han altid skal kæmpe for at få sin vision trumfet igennem eller bare penge til hans projekter, i Vogterne fik han sin vilje men der tabte PR-afdelingen hele lortet på gulvet og det er de færreste overhovedet ved at den eksisterer... suk...
Gravatar

#20 mr gaijin 13 år siden

Coffey Mug (19) skrev:
Kritikere kan ikke li Snyders film,


Og åbenbart heller ikke hans egne producers på Warner Brothers.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: