I weekenden var der lagt op til en tvekamp mellem den hårdkogte strømer John McClane og en madelskende rotte i de amerikanske biografer.
“Ratatouille” endte over weekenden med at omsætte mest med $47 mio. Denne omsætning er på niveau med Pixars to første film, “Toy Story” og “Græsrødderne”, men er markant lavere end åbningsweekenderne for resten af selskabets film. Dette bekræfter endnu engang tendensen med, at CGI-film er på tilbagegang efter markedet blev mættet med denne type film sidste år.
Efter at have slumret i 12 år vågnede “Die Hard” franchisen igen op med den fjerde film i serien. Filmen omsatte i weekenden for $33,4 mio., hvilket er på niveau med de to forrige i serien, når der justeres for inflation og stigende billetpriser. Filmen har siden sin premiere onsdag omsat for i alt $48,4 mio. og har dermed et stykke tilbage for at hive budgettet på $110 mio. hjem.
I weekendend fik Michael Moores “Sicko” endvidere udvidet distributionen, hvilket øgede dens omsætning eksponentielt til $4,5 mio., og budgettet på $9 mio. ser dermed ud til at kunne hentes.
Næste omsætningstal vil omhandle premieren på “License to Wed” og “Transformers”.
Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 26/2007:[list]1: ”Ratatouille”:
$47 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$47/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3940 biografer med $11.935 i gennemsnit.
2: ”Die Hard 4.0″:
$33,4 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$48,4/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3408 biografer med $9.791 i gennemsnit.
3: ”Du almægtige, Evan”:
$15,1 mio. omsat i denne weekend, -52% i forhold til sidste weekend.
$60,7/$175 mio. (Totalomsætning/budget)
3636 biografer med $4.165 i gennemsnit.
4: ”1408″:
$10,7 mio. omsat i denne i weekend, -48% i forhold til sidste weekend.
$40,4/$25 mio. (Totalomsætning/budget)
2733 biografer med $3.901 i gennemsnit.
5: ”Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”:
$9,1 mio. omsat i denne weekend, -54% i forhold til sidste weekend.
$114,9/$130 mio. (Totalomsætning/budget)
3424 biografer med $2.670 i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste
#1 filmz-Kragmose 17 år siden
Glæder mig meget til at se den.
#2 mar16 17 år siden
på imdb siger de at den slår "find nemo", så gld dig. traileren er noget af det sjoveste jeg husker
#3 filmz-kaotmus 17 år siden
#4 moulder666 17 år siden
#5 filmz-fidomuh 17 år siden
Ioevrigt skal jeg selv se Ratatouille, spoergsmaalet er bare hvornaar den kommer til .dk, og om den udkommer paa DVD i USA foer :P
#6 filmz-Sifodyas 17 år siden
skal budget ikke regnes for det de har budgeteret med ville få af indtægter gennem periode den bliver vist i bio? Hvis det er samlet budget for filmen har du ret, er da helt hen i vejret :)
sifodyas.eu
#7 filmz-kaotmus 17 år siden
#8 tiany 17 år siden
#9 filmz-steadi 17 år siden
#10 filmz-Narniabæver 17 år siden