I den forgangne weekend lykkedes det Max Payne i Mark Wahlbergs skikkelse at sparke “Beverly Hills Chihuahua” væk fra førstepladsen med en omsætning på $18 mio., hvilket er en anstændig omsætning i forhold til budgettet på $35 mio.

“Beverly Hills Chihuahua” har dog allerede omsat for næsten $70 mio. og er dermed allerede et klart hit. Om det betyder flere hundeeventyr med chihuahuaen vil tiden vise.

Andre af weekendens premierefilm inkluderede “The Secret Life of Bees”, der omsatte for over $11 mio., hvilket er, hvad dens budget lyder på, hvorfor også denne film allerede kan anses for at være en succes.

Oliver Stones film “W.”, der er baseret på præsident George W. Bushs liv, fik en middelmådig modtagelse med $10,6 mio. i omsætning, hvilket på sigt nok skal hjælpe filmen med at indhente budgettet, der angiveligt kun har været på $25 mio.

Udenfor ugens top 5 debuterede “Sexdrive” på en 9. plads med under $4 mio. i omsætning. Filmens budget var på $19 mio. og med en sådan debut får den svært ved at tjene sig selv hjem.

“Body of Lies” faldt med næsten 50 procent ud af top 5 og ser ud til at blive en af de større fiaskoer for Ridley Scott, Leonardo DiCaprio og Russell Crowe.

I næste weekend er der fire store premierer – genudgivelsen af “The Nightmare Before Christmas”, “Saw 5″, High School Musical 3” og politifilmen “Pride and Glory” med Edward Norton, Colin Farrell og Jon Voight.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Riqon 16 år siden

Ahh surt, Max Payne klarer sig elendigt blandt anmelderne. 17% på Rotten Tomatoes. Havde ellers lige håbet på en hæderlig noir/action/psykologisk/okkult thriller ...

Hvorfor genudgives "The Nightmare Before Christmas"?
Jeg tror, "High School Musical 3" snupper toppen næste weekend. :P
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 CensoreD 16 år siden

fatter ikke hvorfor Body of Lies klarer sig dårligt ? :/
Gravatar

#3 zamm- 16 år siden

Havde ikke regnet med at Max Payne og Body of Lies ville falde af pinden så hurtig!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#4 rockysds 16 år siden

#1 Fordi det er en fremragende film. :)

Filmen blev i 2006 remasteret til 3-D, og Disney har derefter udsendt filmen en gang om året ved Halloween til biografer, der har udstyret i orden til at vise filmen. I forhold til det relativt beskedne antal biografer, filmen er blevet vist i, har den hevet ganske godt ind: http://www.boxofficemojo.com/movies/?page=releases...

Hvis det samme blev gjort herhjemme i ordentlig kvalitet, skulle jeg hjertens gerne møde op en gang om året.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#5 Bardoboy 16 år siden

Uuh, det bliver spændende i næste uge med High School.. Jeg glæder mig til filmen..! :)
Gravatar

#6 Frederik 16 år siden

W. Feels the Payne of the Bees' Sting!
Gravatar

#7 MOVIE1000 16 år siden

håber at Saw V kommer i minimum top 3 i 2-3 uger
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [1612610745] 16 år siden

MOVIE1000 (7) skrev:
håber at Saw V kommer i minimum top 3 i 2-3 uger


Sjovt. Jeg håber, at den flopper grusomt, så vi snart kan slippe for flere elendige Saw-film.
Gravatar

#9 filmz-gentlemanfinn 16 år siden

ealp (8) skrev:
Sjovt. Jeg håber, at den flopper grusomt, så vi snart kan slippe for flere elendige Saw-film.


x2

Skriv ny kommentar: