Weekendens omsætningstal er nu blevet offentliggjort, og viser at dramaet “The Exorcism of Emily Rose” uden konkurrence indtog førstepladsen over mest omsættende film. Filmen, der er indspillet for “kun” $19 mio., har allerede omsat for meget mere end den har kostet, nemlig $30,2 mio. og har et imponerende gennemsnit pr. biograf på over $10000.
Komedien “The 40-Year-Old Virgin” beholder sin andenplads fra sidste uge, mens “The Transporter 2” hoppede ned på tredjepladsen. “Den standhaftige gartner” okkuperede sammen med “Red Eye” henholdsvis fjerde- og femtepladsen.
New Lines stort promoverede action komedie “The Man”, med Samuel L. Jackson og Eugene Levy, faldt i unåde hos publikum, og indspillede i sin åbningsweekend ikke mere end $4 mio.
En anden komedie, “Wedding Crashers”, fortsætter derimod med at imponere, og brød i denne weekend $200 mio. grænsen, hvilket er sjældent for komedier.
I næste uge får thrilleren “Cry Wolf”, den romantiske komedie “Just Like Heaven”, action filmen “Lord of War” og horror filmen “Venom” bred premiere i USA, mens Tim Burtons “Corpse Bride” får begrænset premiere i fem biografer.
Weekendens US.-omsætningstal 9. – 11. september.[list][li]1. ”The Exorcism of Emily Rose” $30,2 mio.
Totalomsætning/budget: $30,2/$19 mio.
2981 biografer med $10130 i gennemsnit.[/li][li]2. ”The 40 Year-Old Virgin” $7,9 mio., -40,6% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $82,3/$26 mio.
2976 biografer med $2654 i gennemsnit.[/li][li]3. ”The Transporter 2″ $7,2 mio., -56,5% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $30,1/$32 mio.
3320 biografer med $2,168 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Den standhaftige gartner” $4,9 mio., -44% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $19,1/$25 mio.
1381 biografer med $3514 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Red Eye” $4,6 mio., -39,6% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $51,3/$26 mio.
3076 biografer med $1495 i gennemsnit.[/li][/list]