Efter omsætningen i de amerikanske biografer har skuffet i et par uger, kom der fart på i denne weekend, hvor to større film havde premiere.

Ugens største film var utvivlsomt Ron Howards filmatisering af Dan Browns bestseller “Da Vinci mysteriet”. Filmen omsatte for næsten $30 mio. på åbningsdagen, og fik over weekenden omsat for $77 mio. med et gennemsnit per kopi på over $20.000. Når omsætningen i resten af verdenen tælles med kom weekendens omsætning op på $224 mio., der er den andenhøjeste verdensomspændende omsætning på en weekend, kun efter “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”, der i denne weekend havde premiere for et år siden. “Sith” omsatte for $253 mio. på sin første weekend. “Da Vinci mysteriet” er med premieren blevet den 13. største åbningsweekend i USA nogensinde.

I denne weekend var der også premiere på DreamWorks Animations nyeste film “Over hækken”, med stemmer af bl.a. Bruce Willis og Steve Carrell. Selvom den ikke klarede sig nær så godt som “Da Vinci” formåede den dog at omsætte for $37,2 mio. i weekenden. Tom Cruises “Mission: Impossible III” havde endnu et drop i omsætningen i denne weekend, og faldt med en omsætning på $11 mio. ned på tredjepladsen. Filmen krydsede også $100 mio. mærket for omsætning i USA i weekenden.

Wolfgang Petersons “Poseidon” sank endnu dybere end sidste weekend, med et fald på 59 procent i omsætning, og har indtil videre kun omsat for $36,8 mio. Dens produktionsbudget lød på $160 mio. På femtepladsen finder man i denne uge Robin Williams komedien “R.V.” der omsatte for $5,1 mio. og samlet når over en omsætning på $50 mio. En anden premierefilm der i weekenden druknede i kølvandet på de store film, er horror-thrilleren “See No Evil”, med bryderen Kane. Filmen omsatte for $4,4 mio., hvilket rakte til en plads som nr. 6.

Lionsgates “Akeelah and the Bee”, åbnede for nogle uger siden som nr. 8, men har stadig formået hver weekend siden at holde sig indenfor top 10, og kan derfor overraske i det lange løb, hvis tendensen fortsætter.

Selvom der i toppen af ugens box office liste er stort omsættende film, fortsætter tendensen med at årets sommeromsætning er lidt lavere end de tilsvarende uger sidste år. Således blev der samlet i uge 20 sidste år, hvor “Star Wars: Episode III” omsatte for $108 mio., omsat for mere, end i denne weekend.

Næste weekend er der premiere på “X-Men: The Last Stand”.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 20, 2006:[list][li]1: ”Da Vinci mysteriet”:
$77 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$77/$125 mio. (Totalomsætning/budget)
3735 kopier med $20.615 i gennemsnit.[/li][li]2: ”Over hækken”:
$37,2 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$37,2/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
4059 kopier med $9.171 i gennemsnit.[/li][li]3: ”Mission: Impossible III”:
$11 mio. omsat i denne weekend, -56% i forhold til sidste weekend.
$103,2/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3450 kopier med $3.192 i gennemsnit.[/li][li]4: ”Poseidon”:
$9,2 mio. omsat i denne weekend, -59% i forhold til sidste weekend.
$36,8/$160 mio. (Totalomsætning/budget)
3555 kopier med $2.587 i gennemsnit.[/li][li]5: ”R.V.”:
$5,1 mio. omsat i denne weekend, -49% i forhold til sidste weekend.
$50,4/$50 mio. (Totalomsætning/budget)
2925 kopier med $1.743 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-Scarface 18 år siden

Da Vinci vs. X-Men... :)
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#2 squee 18 år siden

DaVinci bliver vippet af pinden i næste weekend...
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#3 enfilmnørd 18 år siden

Glæder mig vild til x-men
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: