I den forgangne weekend indtog Columbia Pictures’ genindspilning af John Carpenters film “The Fog” snævert førstepladsen foran sidste uges nr. 1 – “Walter og Trofast – Det store grøntsagskup”. Den nye version, der er instrueret af Rupert Wainwright og har Tom Welling, Maggie Grace og Selma Blair på rollelisten, omsatte for $12,2 mio., hvilket er pænt i forhold til filmens samlede budget på $18 mio.
“Walter og Trofast – Det store grøntsagskup” droppede kun 27 procent i omsætning i forhold til sidste weekend, og kunne dermed sætte de resterende premierefilm i denne weekend på plads.
Cameron Crowes “Elizabethtown”, med Orlando Bloom og Kirsten Dunst, indtog i sin premiereweekend tredjepladsen med $11 mio. ud af et budget på $45 mio. Den indtog pladsen foran de seneste ugers store hit “Flightplan” med Jodie Foster, der nu er oppe på en samlet omsætning på $70,8 mio.
“I dine sko” afsluttede denne uges top 5 med en omsætning på $6,1 mio., der bringer den samlede omsætning op på $20,1 mio.
Udenfor top 5 havde Tony Scotts “Domino”, med Keira Knightley, premiere, og formåede fra en forholdsvis bred premiere kun at omsætte for $4,7 mio., hvilket ikke lover godt for filmens muligheder for at indtjene sig selv igen.
Den unratede thriller “Where the Truth Lies” med Kevin Bacon, Colin Firth og Alison Lohman havde desuden begrænset premiere i weekenden og omsatte for $36.100 fra kun ni biografer.
I mellemtiden faldt “Serenity” endnu 57 procent i omsætning, og endte på 12. pladsen med $2,3 mio., og filmen har på trods af at der angiveligt skulle være en dedikeret fanbase klaret sig under alle forventninger til filmen.
I næste weekend vil “Doom” forsøge at opskræmme publikum, mens de små kan følge Dakota Fanning i hestefilmen “Dreamer: Inspired by a True Story”, Charlize Theron kæmper for rettighederne i “North Country”, og Ewan McGregor prøver at finde hoved og hale i den psykologiske thriller “Stay”.
Weekendens anslåede US.-omsætningstal – Uge 41 2005[list][li]1. ”The Fog” $12,2 mio.
Totalomsætning/budget: $12,2/$18 mio.
2972 biografer med $4104 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Walter og Trofast – Det store grøntsagskup” $11,7 mio., -27% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $33,3/ukendt mio.
3656 biografer med $3200 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Elizabethtown” $11 mio.
Totalomsætning/budget: $11/$45 mio.
2517 biografer med $4370 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Flightplan” $6,5 mio., -39,8% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $70,8/ukendt mio.
3111 biografer med $2081 i gennemsnit.[/li][li]5. ”I dine sko” $6,1 mio., -39,1% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $20/ukendt mio.
2840 biografer med $2147 i gennemsnit.[/li][/list]
#1 Taxwars 19 år siden
#2 vapor 19 år siden
Fatter ikke deres smag der ovre.
#3 maniac 19 år siden
#4 davenport 19 år siden
Der har bare været så meget hype, som jeg svært ved at forstå. Altså traileren ser fed nok ud, men det ligner da ikke noget nyt Star Wars eller noget.
Flame mig ej, men svar mig gerne :)
#5 Vestas 19 år siden
#6 vapor 19 år siden
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/new-for-you/t...
#7 duuk74 19 år siden
#8 akerman 19 år siden
#9 ks 19 år siden
#10 Taxwars 19 år siden
Du forklarer ikke hvorfra du ved hvad Universal forventede? Du mener vel hvad du gætter på?