I den forgangne weekend havde spilfilmatiseringen “Doom” premiere i de amerikanske biografer, hvor den omsatte for $15,4 mio. ud af et budget på $60 mio.
På andenpladsen kom familiefilmen “Dreamer: Inspired by a True Story” ind med en omsætning på $9,3 mio. lige foran forrige uges nr. 1 – “Walter og Trofast – Det store grøntsagskup”, der omsatte for $8,7 mio. i denne weekend. Filmen er på nuværende tidspunkt oppe på at have omsat for $44 mio.
“The Fog”, der indtog plads nr. 1 i sidste uge, faldt til fjerdepladsen, men har allerede omsat for mere end produktionsbudgettet for filmen lød på. Gennemsnitligt skal omsætningen på en film overstige budgettet med 55 procent, for at en film tjener sig selv ind, og “The Fog” er dermed godt på vej mod det mål.
På femtepladsen landede Charlize Theron filmen “North Country”, der med en lunken omsætning på $6,5 mio. ikke har fået den bedste start i biografen.
Udenfor listen åbnede “Stay”, med Ewan McGregor og Naomi Watts i hovedrollerne, til kun $2,1 mio. fra en forholdsvis bred distribution, hvilket ikke lover godt for dens fremtidige omsætning.
Længere nede af omsætningslisten havde “Shopgirl” med Claire Danes og Steve Martin premiere til en omsætning på $236.000, men fra kun 8 biografer, hvilket giver et flot gennemsnit på $29.500. Komedien “Kiss Kiss, Bang Bang” åbnede ligeledes i 8 biografer, hvor den omsatte for $174.000 til et gennemsnit på 21.750. Begge film udvider distributionen i løbet af de næste par uger.
I næste uge får eventyret “The Legend of Zorro”, komedien “Prime”, gyseren “Saw II” og dramakomedien “The Weather Man” premiere i USA.
Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 42 2005[list][li]1. ”Doom” $15,4 mio.
Totalomsætning/budget: $15,4/$60 mio.
3044 biografer med $5053 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Dreamer: Inspired by a True Story” $9,3 mio.
Totalomsætning/budget: $9,3/$32 mio.
2007 biografer med $4633 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Walter og Trofast – Det store grøntsagskup” $8,7 mio., -24,5% ift. sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $44/ukendt mio.
3472 biografer med $2505 i gennemsnit.[/li][li]3. ”The Fog” $7,3 mio., -37,9% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $21,5/$18 mio.
2972 biografer med $2456 i gennemsnit.[/li][li]5. ”North Country” $6,5 mio.
Totalomsætning/budget: $6,5/ukendt mio.
2555 biografer med $2532 i gennemsnit.[/li][/list]
#1 filmz-incubus 19 år siden
#2 vapor 19 år siden
Og med den relativt lave premiere weekend uden noget særligt andet i biffen, så ser det ikke helt så godt ud for Doom.
#3 filmz-incubus 19 år siden
#4 Taxwars 19 år siden
#5 mimic 19 år siden