I den forgangne weekend fejrede amerikanerne Thanksgiving, hvilket normalt resulterer i ekstra omsætning i biograferne, da folk anvender den forlængede weekend til ekstra hygge. Fem film havde premiere, men det påvirkede ikke listen voldsomt i forhold til sidste weekend.
Således kunne Warner Bros.’ “Harry Potter og flammernes pokal” omsætte for hele $81 mio. i løbet af Thanksgiving, hvoraf de $55 mio. blev omsat i weekenden. Filmen kommer dermed samlet op på $201 mio. i omsætning på kun 10 dage. Filmen er dermed den fjerdehurtigste til at nå til det beløb, kun slået af de to “Spider-Man” film og “Star Wars: Episode III”.
På andenpladsen finder man ligesom sidste weekend Johnny Cash biografi-filmen “Walk the Line”, med Joaquin Phoenix og Reese Witherspoon, der klarede sig flot i sin anden weekend, hvor den kun faldt med 11,8 procent og nu er oppe på en totalomsætning på $54,7 mio.
Paramount Pictures’ komedie “Yours, Mine and Ours”, med Dennis Quaid og Renee Russo, indtog i weekenden de amerikanske biografer og omsatte for nok til at score sig en tredjeplads.
Disneys “Lille kylling” droppede til fjerdepladsen med et mindre fald i omsætningen, mens musicalen “Rent”, der er instrueret af Chris Columbus, havde en lovende åbning, men faldt i omsætning i løbet af de næste dage, hvor den i weekenden omsatte for $10,7 mio. og samlet havde omsat for $18 mio.
New Line Cinemas romantiske komedie “Just Friends” endte på en sjetteplads, mens “Stolthed og fordom” med udvidet antal biografer kæmpede sig op på syvendepladsen og omsatte for $7 mio. i løbet af weekenden, og foreløbig har omsat for $15,9 mio.
Endvidere havde filmene “In The Mix” og Harold Ramis’ “The Ice Harvest”, med John Cusack og Billy Bob Thornton, premiere og endte på henholdsvis 10. og 11. pladserne.
I begrænset distribution, nærmere bestemt fem biografer, kunne man finde Stephen Gaghans “Syriana”, med bl.a. Goerge Clooney og Matt Damon. Filmen omsatte $372.000 i løbet af weekenden, der giver et gennemsnit på næsten $75.000, der er det 16. højeste gennemsnit nogensinde.
Warner Bros. genudgav desuden “The Polar Express” i Thanksgiving weekenden i 66 IMAX biografer, hvorfra filmen omsatte for $1,4 mio., til et flot gennemsnit på over $18.000 pr. biograf.
Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 47 2005:[list][li]1. ”Harry Potter og flammernes pokal” $54,9 mio., -46,5% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $201/150 mio.
3858 biografer med $14.231 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Walk the Line” $19,7 mio., -11,8% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $54,7/$40 mio.
3138 biografer med $6.277 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Yours, Mine and Ours” $17,5 mio.
Totalomsætning/budget: $24,5/$45 mio.
3206 biografer med $5.450 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Lille kylling” $12,4 mio., -15,6% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $118,2/$60 mio.
3475 biografer med $3.574 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Rent” $10,7 mio.
Totalomsætning/budget: $18/$40 mio.
2433 biografer med $4.397 i gennemsnit.[/li][/list]
#1 Yossarian 19 år siden
#2 mr gaijin 19 år siden
Nogle bud?
#3 filmz-ulrik ulmer 19 år siden
#4 Slettet Bruger [452122202] 19 år siden
#5 filmz-Bruce 19 år siden
#6 mr gaijin 19 år siden