På trods af at man havde spået Tim Burtons “Corpse Bride” til at overtage førstepladsen på denne uges boxofficeliste, tjente stop-motion-filmen ikke nok til at slå Jodie Fosters psykologiske thriller “Flightplan”, der indtog plads nr. 1 med $24,6 mio.

Selvom det “kun” blev til en andenplads for “Corpse Bride”, ser det dog stadig ud til filmen vil tjene mere end sin forgænger “The Nightmare Before Christmas”, der ikke klarede sig nær så godt i sin første weekend.

En anden premierefilm der røg ind på top 5 er Fox Searchlights “Roll Bounce” med rapperen Bow Wow. 70’er disco-komedien på rulleskøjter omsatte for $8 mio., hvilket rækker til en 4. plads.

Udenfor listen kom komedien “The 40-Year-Old Virgin” op over $100 mio. grænsen, med en weekendomsætning på $4,3 mio.

David Cronenbergs filmatisering af John Wagners “A History of Violence”, med Viggo Mortensen og Maria Bello, fik i weekenden begrænset premiere, hvor den omsatte for $504.000 fra 14 biografer, med et pænt gennemsnit på $36.000 pr. biograf. Roman Polanskis nyindspilning af Charles Dickens’ klassiker “Oliver Twist” havde ligeledes begrænset premiere i 5 biografer, med en omsætning på $69.000 og et gennemsnit på $13.800. Begge film udvider til landsdækkende premiere i næste weekend.

Thomas Vinterbergs “Dear Wendy” fik endvidere amerikansk premiere i den forgangne weekend i begrænset oplag og omsatte for $8222 fra 7 biografer, hvilket giver et lavt gennemsnit på $1174.

I næste uge får Joss Whedons sci-fi western “Serenity”, samt sportsdramaet “The Greatest Game Ever Played” og “Into the Blue”, bred premiere, og skal forsøge at få Jodie Fosters “Flightplan” til at styrte ned fra førstepladsen.

Weekendens US.-omsætningstal 16. – 18. september.[list][li]1. ”Flightplan” $24,6 mio.
Totalomsætning/budget: $24,6/ukendt mio.
3424 biografer med $7198 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Tim Burtons Corpse Bride” $20,1 mio., +5085,9% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $20,6/ukendt mio.
3204 biografer med $6282 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Just like Heaven” $9,8 mio., -40,3% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $30/$58 mio.
3509 biografer med $2792 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Roll Bounce” $8 mio.
Totalomsætning/budget: $8/ukendt mio.
1625 biografer med $4923 i gennemsnit.[/li][li]5. ”The Exorcism of Emily Rose” $7,5 mio., -49,5% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $62,3/$19 mio.
3045 biografer med $2463 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-hejmanden 19 år siden

Budgettet på Flightplan var 37,42$
Gravatar

#2 Lethal Injection 19 år siden

Hvornår får Corpse Bride dansk premiere?
Perhaps an attic shall I seek!

Skriv ny kommentar: