I weekenden havde “Biler” premiere i USA, hvor den gennem weekenden kørte $60,1 mio. ind fra biografgængerne. Tallet er det tredjehøjeste for en junipremiere og sjettebedste blandt animationsfilm. Tallet er dog et mindre tilbageskridt for Pixar når der ses på antal solgte billetter, da både “Find Nemo”, “Toy Story 2″, De utrolige” og “Monsters Inc.” alle solgte flere billetter til deres premierer, og Pixar har for hver ny film kunnet måle en stigning i antallet af folk der så den til premieren – indtil nu. Med “Biler” knækker denne kurve, og omsætningen er, på trods af det store tal, under hvad der fra producenternes side var forventet.

Sidste uges etter, “The Break Up”, røg ned på andenpladsen med et respektabelt fald. Filmen ser dog ud til at kunne tjene sig selv hjem uden store problemer, da totalomsætningen allerede er oppe på $73,9 mio. og budgettet lyder på $52 mio.

“X-Men: The Last Stand” passerede i weekenden $200 mio. i totalomsætning, som den første i 2006, og er dermed pt. årets mest omsættende film, og er nu mindre end $14 mio. fra at indhente “X2: X-Men United”‘s samlede omsætning.

Med en smart premieredato pålydende “6-6-06” kom remaket “The Omen” i biografen i tirsdags. Dog blev filmen hurtigt glemt i weekenden, hvor den omsatte for $16 mio. I ugen op til havde den omsat for over $20 mio. og havde allerede mættet markedet op til weekenden, hvor hovedomsætningen ellers normalt kommer fra. Filmen har kostet $25 mio. at indspille, og har alene i USA omsat for $36,3 mio. og må dermed allerede anses som en økonomisk succes.

På ugens femteplads indfinder “Da Vinci mysteriet” sig. Filmen har omsat for $189,2 mio. i USA og er dermed årets anden mest omsættende film i USA. Ser man verdensomspændende, er historien en anden, da “Da Vinci mysteriet” har solgt rigtig godt i resten af verden, og er den bedst sælgende film i verden pt. “X-Men: The Last Stand” ligger verdensomspændende på en tredjeplads.

Dreamworks’ “Over hækken” har ikke på noget tidspunkt været den mest sælgende film i en weekend. Alligevel har den haft en flot omsætning på de sekundære pladser, og er således årets fjerdestørste film på nuværende tidspunkt rent omsætningsmæssigt, hvilket er en flot præstation, når det tages i betragtning, at konkurrenterne har været de store sommerfilm som “Da Vinci mysteriet”, “X-Men: The Last Stand”, “Mission: Impossible III” og nu “Biler”, der må forventes at tage en del af markedet fra “Over hækken”.

Robert Altmans “A Prairie Home Companion”, der er baseret på Garrison Keillors radioprogram omsatte for $4,6 mio. fra 760 steder.

Næste weekend er der premiere på “The Fast and the Furious 3”, “Garfield 2”, “The Lake House” og “Nacho Libre”, mens dokumentaren “An Inconvenient Truth”, om Al Gores kampagne for miljøbevisthed, udvider antal biografer.

Weekendens US.-omsætningstal – uge 23, 2006:[list][li]1: ”Biler”:
$60,1 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$60,1/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3985 kopier med $15.086 i gennemsnit.[/li][li]2: ”The Break Up”:
$20,3 mio. omsat i denne weekend, -48% i forhold til sidste weekend.
$73,9/$52 mio. (Totalomsætning/budget)
3075 kopier med $6.610 i gennemsnit.[/li][li]3: ”X-Men: The Last Stand”:
$16,1 mio. omsat i denne weekend, -53% i forhold til sidste weekend.
$202,2/$210 mio. (Totalomsætning/budget)
3680 kopier med $4.369 i gennemsnit.[/li][li]4: ”The Omen”:
$16 mio. omsat i denne weekend, Tirsdagspremiere.
$36,3/$25 mio. (Totalomsætning/budget)
2723 kopier med $5.885 i gennemsnit.[/li][li]5: ”Da Vinci mysteriet”:
$10,4 mio. omsat i denne i weekend, -44% i forhold til sidste weekend.
$189,1/$125 mio. (Totalomsætning/budget)
3319 kopier med $3.146 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Riqon 18 år siden

Kommer den virkelig til at blive kaldt "Biler" på dansk? Kikset. :-S
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 filmz-toffe1001 18 år siden

1#

meget, men det er en børne film og de små anner jo ikke hvad "cars" betyder ud over at der rimer på lars :P

well... der er well en grund til at de sender den i orginal sprog også... det har jeg hvafald tænkt mig at udnytte *s*
Gravatar

#3 filmz-Narniabæver 18 år siden

Det lyder lidt kikset med Biler!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#4 filmz-larak 18 år siden

Er der en venlig sjæl der kan forklare følgende vedr. "The Omen";

"Filmen har kostet $25 mio. at indspille, og har alene i USA omsat for $36,3 mio. og må dermed allerede anses som en økonomisk succes."

Det kan vel næppe anses som en økonomisk succes endnu ? Der er vel forskellige mellemled som også skal betales inden at studiet ser nogen penge ? Hvor stod del af de 36,3 mio. kommer egentlig tilbage til filmskaberen ?
Gravatar

#5 maniac 18 år siden

#4 Med det tab en film maksimalt tager pr. uge, vil den sandsynligvis ende i omegnen $50 mio. når den har kørt sin tur i USA, hvorfor den sådan som det tegner sig nu, sigter mod at blive en økonomisk succes.

At filmen samtidig har haft premierer verden over gør at den efter al sandsynlighed let vil kunne indtjene sit eget budget :)
Gravatar

#6 filmz-Fed7haS 18 år siden

#4 film i usa gives til biograferne efter nogle aftaler der betyder at 100% af billet prisen går til filmselskabet og biograferne tjæner kun på salg af popcorn, sodavand, osv... efter en tid (f.eks 2 uger)begynder biograferne at få % af billet prisen... det er en af grundende til at Opening weekend osv. er så vigtigt for om en film spillere sig selv ind eller ikke gør..

Fed7haS
They Held Each Other and Kissed.
And Pushed Each Others' Darkness into the Corner,
Believing in each others' Light, each others Dream.
Gravatar

#7 blahblah 18 år siden

Cars er ikke en børnefilm, det er en familiefilm.

Skriv ny kommentar: