I weekenden var der premiere på “Epic Movie” i de amerikanske biografer, og publikum smed $18,6 mio. i billetlugerne for at få lov til at se filmens kopier af scener fra nyere film.

“Epic Movie”‘s omsætning var i samme omfang som dens forgænger, “Date Movie”, der endte med at omsætte for $48,5 mio. Filmens budget er ukendt, så det er ikke muligt at afgøre, om den dermed er en økonomisk succes, så publikum kan gøre sig forhåbninger om en snarlig fortsættelse.

“Smokin’ Aces” havde endvidere succes, da den indtog andenpladsen med $14,6 mio., hvilket er flot set i forhold til filmens budget på $17 mio. “Nat på museet” havde et lavt fald, og er nu oppe på en omsætning af $216,8 mio. samlet, hvilket flytter den op som den tredje mest omsættende film fra 2006 i USA.

“Catch and Release” fik med et års forsinkelse også premiere, hvor den åbnede til $7,7 mio. Filmens budget lyder på $25 mio., hvorfor filmen ikke ser ud til at kunne omsætte nok til at tjene budgettet hjem igen lige med det samme.

I næste weekend er der premiere på “Because I Said So” og “The Messengers”.

Weekendens US.-omsætningstal, uge 4 – 07:[list]1: ”Epic Movie”:
$18,6 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$18,6/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2801 biografer med $6.644 i gennemsnit.
2: ”Smokin’ Aces”:
$14,6 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$14,6/$17 mio. (Totalomsætning/budget)
2218 biografer med $6.599 i gennemsnit.
3: ”Nat på museet”:
$9,6 mio. omsat i denne weekend, -20% i forhold til sidste weekend.
$216,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3483 biografer med $2.948 i gennemsnit.
4: ”Stomp the Yard”:
$7,7 mio. omsat i denne weekend, -38% i forhold til sidste weekend.
$50,5/$14 mio. (Totalomsætning/budget)
2115 biografer med $3.633 i gennemsnit.
5: ”Catch and Release”:
$7,7 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$7,7/$25 mio. (Totalomsætning/budget)
1622 biografer med $4.721 i gennemsnit.[/list]



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 akerman 17 år siden

Læste det lige på IMDB. Simpelthen så pinligt at en film som Epic Movie kan tage top-spot. Ja lad os da endelig få flere af den kaliber.....gah.
Gravatar

#2 filmz-dimpu 17 år siden

Jeg synes nu den ser mega god ud. Det at den er så overfladisk er da hvad der er sjovt i sådan en film. Jeg er også imponeret over at den når top-spot men jeg har bestemt ikke noget imod det:)
Gravatar

#3 filmz-Movie-man 17 år siden

jeg har set epic movie, og jeg kan love jer for at den film stinker max...det er så plat at det er til at brække sig over, amerikanerne burde skamme sig over at ha så dårlig en humor! men okay, hver sin smag.
Gravatar

#4 Riqon 17 år siden

Hvis hele Epic Movie er som traileren, så burde man til at smide stinkbomber i diverse biografer og kalde det en 4D film.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 filmz-gentlemanfinn 17 år siden

Alligevel skræmmende at både Epic Movie og Stomp The Yard kan være så højt placeret når man tjekker deres rating på Imdb :S

Man må nok bare erkende at størstedelen af den amerikanske befolkning har utrolig ringe smag.
Gravatar

#6 Riqon 17 år siden

#5 - Men det er vel også amerikanerne, som har givet point på IMDb?
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: