Selvom Imagi tidligere havde meldt ud, at deres nye computeranimerede film om Teenage Mutant Ninja Turtles, “TMNT”, ville lægge sig op af de oprindelige tegneserier og derfor være mere dyster end de foregående liveaction film, er de blevet nødsaget til at lave filmen til den mere børnevenlige censurangivelse PG, i stedet for den før antagede PG-13.

Denne censurangivelse er de kontraktmæssigt tvunget til at efterkomme, trods de mange actionsekvenser. ”Vi vil have en del mindre vold end i ‘Narnia’, men fordi filmen udspiller sig i mere virkelighedsbaserede omgivelser, er vi blevet pålagt en højere standard,” forklarer produceren Thomas K. Gray.

Et andet stort problem skyldes, at nogle af de våben, som ninjapadderne bruger, er blevet forbudt i en række lande, deriblandt Storbritanien, Norge, Tyskland, Spanien og Canada. Man vil derfor ikke kunne se anvendelsen af nunchaku eller kastestjerner i den nye “TMNT” film, men våbene vil dog kunne ses hængende i de grønne heltes bælter.

”Filmen ville ikke få tilladelse til at blive vist i visse dele af Europa, hvis vi havde den slags ting med i filmen,” udtaler Gray.

Hvis filmen bliver en succes, håber filmskaberne på at kunne lave en betydeligt mere voldelig fortsættelse med en dertil passende censurangivelse.

”Den næste vil vi lave som en PG-13, men vi vil foretrække at lave den til en R-rating,” beretter produceren.

“TMNT” kan opleves i danske biografer fra 30. marts.



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#1 Lawman. 17 år siden

Det lyder i mine ører fuldstændig tåbeligt, at det ikke er tilladt at vise en ANIMERET film hvori der bliver brugt våben som nunchakuer og kastestjerner. Endnu mere tåbeligt er det da i TNMT, hvor nunchuks er Michaelangelos våben!
Gravatar

#2 Benway 17 år siden

Irriterende. Det lyder da ellers ret interessant, at de tilsyneladende vil prøve at lave den mere som den oprindelige tegneserie.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#3 Confused101 17 år siden

Udemærket. Endnu en film jeg ikke behøver at se alligevel. Jeg håbede ellers den ville blive god. Snydt igen.
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 17 år siden

Jeg havde også håbet på en PG-13 rating!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 moulder666 17 år siden

Hold da kæft, hvor er det plat! Nå, så droppede jeg da den film igen...

"Mindre vold end i Narnia" - Jamen de viste jo ikke en skid?
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#6 Kyllingebenet 17 år siden

vidste ikke at Narnia var en voldsfilm, jeg troede bare at det var en middelmodig og røvsyg fantasyfilm? :Oooooo
Gravatar

#7 filmz-theassociate 17 år siden

Jajajaja folkens, bare fordi de dropper et par våben falder kvaliteten nok ikke vildt meget.
Gravatar

#8 davenport 17 år siden

Der er meget jeg gerne ville sige om PG systemet, men jeg orker det bare ikke...
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#9 filmz-KongKeil 17 år siden

Ahh det er derfor han kæmpede med pølser og ikke nunchakuer i den originale 2'er
Gravatar

#10 Patriarch 17 år siden

Der røj hele justificationen for at lave den...

:-/
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: