Efter at have rusket tremmer i knap tre år for skattesvindel, vendte den amerikanske skuespiller Wesley Snipes tilbage på det store lærred i actionfilmen ”The Expendables 3″ sidste år. Og nu tyder det på, at han er klar til at fortsætte sit comeback på tv.

Se også: Wesley Snipes gentager måske sin rolle som “Blade”.

Ifølge hjemmesiden Cinema Blend, har Wesley Snipes netop sagt ja til at medvirke i et pilotafsnit af NBCs nye tv-serie “Endgame”.

Tv-serien beskrives som en ”højoktan action-thriller” og handler om sikkerhedseksperten Alex (Philip Winchester), der skal løse nogle diabolske udfordringer for at holde en række uskyldige mennesker i live. Wesley Snipes indtager rollen som den mystiske Johnson, der er såkaldt Pit Boss for de diabolske lege.

Ud over at have haft en mindre rolle i den kortlivede tv-serie “H.E.L.P.” fra 1990’erne har Wesley Snipes ikke erfaring med tv-formatet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Geekalot 9 år siden

Amen så hellere en seriøs Blade serie ....
Gravatar

#2 Nagash 9 år siden

#1 - Haha. Jeg så 10 minutter af den Blade serie. Hold da op noget skrammel. Tror ikke engang Snipes kunne have reddet den.
Men en ny serie om Blade kunne nu være ganske sjovt. Men så skal du også have Ryan Reynolds med igen :P

Skriv ny kommentar: