Den første trailer til Noah Baumbachs næste film “White Noise” teaser en usikker verden i en stilfuld sort komedie.

Adam Driver spiller Hitler-studieprofessoren Jack Gladney, der lever det normale familieliv med både konen Babette og og fire børn/stedbørn. Hans virkelighed bliver dog vendt på hovedet, da en ødelæggende togulykke kaster kemikalieaffald over familiens lille by.

Baumbach og Driver har bevist deres evne til at samarbejde i deres seneste film sammen, “Marriage Story”, og vi kan kun krydse fingre for at Baumbach kan hive en lige så stærk præstation ud af Driver denne gang.

I “White Noise” spiller Driver dog ikke sammen med Scarlett Johansson. Derimod står han over for Baumbachs partner og instruktør af den kommende “Barbie”-film, Greta Gerwig. Derudover kan vi også se Don Cheadle (“Captain America: Civil War”), Raffey Cassidy (“The Killing of a Sacred Deer”), Alessandro Nivola (“The Many Saints of Newark”) og André 3000, den ene halvdel af rapgruppen OutKast.

Læs også: “Margot Robbies ‘Barbie’-film får første billede og premieredato”

I vanlig Baumbach-stil har han selv skrevet “White Noise”. Til forskel fra samtlige af hans andre fiktionsspillefilm, er det dog den første fortælling, der er baseret på et andet værk, nemlig Don DeLillos roman af samme navn.

“White Noise” forventes at udkomme på Netflix i løbet af 2022.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: