Siden gennembruddet i Roland Emmerichs “Indepencence Day” i 1996 har Will Smith været en af Hollywoods største stjerner, og i godt to årtier blev næsten alt, hvad han rørte ved, til guld.

Se også: Republikanerne går ind i Oscar-valgkampen for “American Sniper”.

Alt det ændrede sig, da han for to år siden sagde ja til at medvirke i M. Night Shyamalans gigantiske flop ”After Earth”.

”Det var det mest pinefulde flop i min karriere. Mere pinefuldt end ’Wild Wild West', fordi jeg overtalt min søn til at medvirke. Det var forfærdeligt,” fortæller Will Smith i et nyt interview med magasinet Esquire.

“After Earth” kostede 130 millioner dollars at producere, og indtjente blot 60 millioner dollars i hjemlandet USA. Will Smith ser dog i dag positivt på oplevelsen. Han mener selv, at ‘After Earth’ har fået ham til at se anderledes på sig selv og sine prioriteter.

”Jeg dykkede ned i mig selv for at finde ud af, hvorfor det var så vigtigt for mig, at mine film lå nummer ét. (…) ‘After Earth’ fik mig til at se mig selv i et nyt lys,” siger han og fortsætter:

”Da jeg fik box office-tallene for ‘After Earth’ var jeg slået ud i cirka 25 minutter. Så ringede min far og fortalte, at han havde fået kræft. Det satte tingene i perspektiv. Den mandag startede jeg på et nyt kapitel i mit liv. Jeg gik fra altid at ville være den bedste, til at gå mere op i at have det mest kraftfulde, dybe og smukke forhold til min familie.”

Will Smith er snart aktuel herhjemme i komediethrilleren ”Focus”, der har premiere den 5. marts.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 David Munch 9 år siden

#0 Nu havde han selv skrevet historien, så er det ikke lidt forkert at skrive at "han sagde ja til at medvirke" ?

Jeg tror nu også den ville have været et nøk bedre, hvis det ikke var mini Smith som spillede hovedrollen..
Gravatar

#2 Lard Hanson 9 år siden

Stakkels familie.
Gravatar

#3 Hive 9 år siden

Jeg synes egentligt slet ikke at selve filmen var så slem... men for pokker hvor var Jaden Smith skidt deri.
Gravatar

#4 vclarke 9 år siden

Wild Wild West er da fed! (og jeg mener det!)
Gravatar

#5 smolinsk 9 år siden

Nej synes heller ikke den er så slem igen, helt klart Jaden smith der gør det rigtig slemme ved den film
Gravatar

#6 ThomasArnt 9 år siden

Jeg synes den her anmeldelse egentlig siger det meget fint

- Nostalgia critic

Skriv ny kommentar: