Hun sikrede “Wonder Woman” en nominering til producenternes branchepris, PGA Award. Det er instruktør Patty Jenkins lykkelig for – fordi hverken kvinder eller superhelte har det normalt nemt i Hollywoods Award-sæson.

Se også: Producenterne elsker også “Get Out” – “Wonder Woman” nu varm til Oscar

Derfor var Patty Jenkins også overrasket over PGA-nomineringen til “Wonder Woman”, der dermed er kommet nærmere en Oscar-nominering for Bedste film – selv om det stadig ikke er det mest sandsynlige:

”Jeg ved, at superheltefilm har svært ved at få anerkendelse. Jeg ved, at kvindelige instruktører har svært ved at få anerkendelse. Jeg ved, at hovedrolle-skuespillere i superheltefilm ikke får anerkendelse. Sådan er det,” siger Jenkins til Vanity Fair.

Det har Patty Jenkins ret i. Kathryn Bigelow er den eneste kvinde, der nogensinde har vundet en Oscar som bedste instruktør – det gjorde hun med “The Hurt Locker”.

Og endnu er ingen superheltefilm nogensinde blevet nomineret til kategorien Bedste film.

Oscar uddeles d. 4. marts.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Snipp 6 år siden

#20 Ja det har du nok ret i. Synes bare at der er for meget politik hos de amerikanske shows til det er sjovt at se.
I was once in a story... guess what, I was awesome!

Skriv ny kommentar: