“Solo”-aktuelle Woody Harrelson bekræfter, at han har en lille rolle i “Venom” samt en større i “Venom 2”.

For to måneder siden skrev Filmz, at Woody Harrelson medvirker i “Venom” – sandsynligvis i rollen som seriemorderen Cletus Kasady, der bliver forvandlet til skurken Carnage.

Nu bekræfter Harrelson i første omgang, at han medvirker i “Venom” i en endnu hemmelig rolle:

”Jeg er med i en lille del af denne film, men jeg er med i den næste,” siger Woody Harrelson om “Venom”-rollen til Collider.

Dermed afslører Harrelson, at Sony-Marvel allerede har konkret planer om en “Venom 2”, hvor vi altså får lov til at opleve Harrelson i en større rolle – sandsynligvis som skurken Carnage.

Dermed må vi altså forvente, at Tom Hardy i rollen som Eddie Brock/Venom denne gang skal bekæmpe en anden end Woody Harrelson, der altså introduceres kort i “Venom”.

“Venom” får premiere d. 18. oktober.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 HighFlyer15 6 år siden

Hmm. Umiddelbart vil jeg ikke mene at Woody Harrelson virker som det helt rigtige valg til Carnage. Men troede heller ikke Health Ledger kunne være The Joker, så nu får vi se.

Skriv ny kommentar: