Efter at “X-Men Origins: Wolverine”, Hugh Jackmans fjerde film som den knurrende superhelt Wolverine, har omsat for over 158 mio. dollars på verdensplan over weekenden, kan Variety nu annoncere, at der ikke overraskende allerede er en efterfølger i planlægningsfasen.
Jackman og hans partner hos Seed Productions, John Palermo, er for tiden i gang med at udvikle filmens koncept og har som tidligere omtalt været travlt i gang med at finde manuskriptforfattere for at finde den rigtige historie til efterfølgeren.
Det forventes, at “Wolverine 2” kommer til at omhandle en populær historie i “X-Men”-universet, hvor Wolverine rejser rundt i Japan. Jackman har ved flere lejligheder udtalt, at dette er en historieudvikling, som han finder yderst interessant.
Med denne film annonceret ser det ud til, at der ikke kommer til at være mangel på “X-Men”-film i de kommende år – både “X-Men Origins: Magneto” og “X-Men: First Class” er allerede i støbeskeen, og for nylig udtalte Halle Berry, som spillede mutanten Storm i de tidligere film, at hun er interesseret i at lave en solofilm om Storm.
#31 Riqon 14 år siden
Først vil jeg indrømme, at jeg ved et uheld har læst nogle af Rundes (#15 og #23) pointer ind i dit indlæg, da han (fejlagtigt?) giver udtryk for at være enig med dig. Hvis jeg i givet fald har misforstået dig, så er jeg altså ikke den eneste, og hermed falder din lidt uhøflige kommentar i så fald til jorden:
Her er én ting, jeg gerne understreger, selv om det da ville være rart, hvis folk tog det for givet. Det er ikke min intention at svare på indlæg, før jeg har læst dem og gjort mig en smule umage på at forstå, hvad de siger. Af og til kan man måske skrive et forkert nummer (jeg kunne have skrevet #27 i stedet for #28), og så er det naturligvis noget andet. Selv om jeg læser et indlæg, så betyder det heller ikke, at jeg aldrig misforstår det. Der er heller ingen garanti for, at det indlæg jeg læser altid er soleklart - af og til viser det sig at være mere kryptisk end først antaget, hvad der egentlig mentes med dette indlæg. I så tilfælde er det fint, at vedkommende, der har skrevet indlægget, på en sober måde uddyber, hvad der er blevet misforstået. Det er imidlertid malplaceret (og som sagt lidt uhøfligt) at begynde at stille spørgsmål ved moddebattørens tilgang til debatten, som om det er hans motiver, der er noget i vejen med.
That being said, så prøver jeg stadig at gennemskue, hvor det egentlig er du vil hen, og om vi egentlig er så uenige, som jeg først troede ...
Jeg har tidligere haft en længere diskussion herinde om flosklen "at tage noget for hvad det er". Det synes oftest at være en måde at argumentere mod folk, der kritiserer og udpeger svagheder ved film, at de bare ikke formår at præstere denne ejendommelige kunst, ikke at tage det for meget, men i stedet at tage det for hvad det er, hvad det så end betyder.
(Læs mere her, hvis du vil: http://filmz.dk/forum/anmeldelser/eagle-eye-42954#... )
Men jeg tror, jeg kan se, hvor vi stadig er uenige. Hype og forventning - som du påpeger som vigtige faktorer, når du ser film - betyder som sådan ikke noget for mig, hvis filmen er lykkedes. Jeg vil da også håbe, at de fleste anmeldere er kritiske nok til ikke at lade sig påvirke af sådanne ting. Filmskabernes vision er vigtig, fordi jeg alt for ofte ser film, der "prøver på noget," men det lykkes ikke for dem. Man ender i så fald med at konkludere, at de nok skulle have udelukket disse ting helt eller have gjort det anderledes.
Nærmer vi os en klarhed omkring vores forskelle?
#32 ducktorwho 14 år siden
Det kan du godt glemme alt om. Alt skal baseres på noget, som har solgt. Ellers tør de ikke.
#33 Saenjaina 14 år siden
Dit første citat af mig er taget lidt ud af sin sammenhæng og er såmænd bare udtryk for, at jeg nu efterhånden føler jeg har måttet gentage mig selv mange gange. Det bliver lidt trægt i længden, og jeg føler det samtidig lidt omsonst at fortsætte debatten, dersom jeg ikke mener at jeg har udtrykt noget synderligt radikalt i mine tidligere indlæg.
For mig at se, er det nemlig ganske indlysende, at en films kvalitet (lad os nu erstatte det med 'funktion' eller 'påvirkning') kan være forskellig - afhængig af hvilken kontekst man ser den i.
Scenarie 1: Det er søndag morgen, man har tømmermænd - fill in the blanks.
Scenarie 2: Jeg har lyst til at se en actionfilm med seje skuespillere og gider ikke forholde mig særlig intimt til materialet.
Scenarie 3: Jeg vil se en film, der skal gøre mig et mere komplet menneske.
Sådan kunne man vel egentlig blive ved med at formulere kontekster. Min pointe er bare, at en film såmænd kan have en hvis stimulerende kvalitet/funktion. Hvad end den så har fået sig en hård medfart af anmelderne hen ad vejen. Dette har netop været min pointe helt fra start, at alle film ikke nødvendigvis behøver være skelsættende oplevelser såfremt jeg skal være underholdt. Jeg kan sagtens nyde en halvdårlig splatter eller lignende (nogen der sagde Dogsoldiers?) og så føle mig beriget.
Men det har sådan set intet med en saglig eller analytisk debat vedr. en films "kvalitet" at gøre. Det er jo ikke fordi man kan sætte lighedstegn mellem en Oscar-vindende storfilm og en søndags-stener. Den ene er sjældent lig den anden, men ej heller en fornægter af den anden. Beklager, hvis jeg lyder kryptisk.
Man kan vel snakke om film på flere niveauer. Men det er nok synd at samle det hele i en smeltedigle. Jeg tror det er dét, der er sket i dette tilfælde. Jeg kan kun beklage, hvis jeg har været uklar.
For at vende tilbage til hovedpointen: Så synes jeg det er at snyde sig selv for nogle ganske udmærkede filmoplevelser, hvis man outruler film, fordi man ikke mener de besidder det kunstneriske niveau som film havde "i de gode gamle dage." Altså, hvis man absolut kun ser film for at tilfresstille et behov for noget kunstnerisk; så er Hollywood nok også det forkerte sted at rette øjnene.
Ja, jeg er nok typen der tager tingene som de er - dvs. afslappet. Det gode med det dårlige. Jeg springer simpelthen bare ganske let over, hvis jeg støder ind i noget jeg betragter som crap. Men det betyder da ikke, at jeg ikke tør eller vil forholde mig sagligt til en film, hvis jeg da så endelig står overfor en debat. Og jeg synes da det er ganske på sin plads, at diskutere en film - også på baggrund af en filmisk tradition. Men jeg synes trods alt, at man som debatør eller brokkehoved, skal erkende sit bagland; sin subjektivitet. Og jeg synes ofte det er for nemt at komme med opråb, og at affeje film, uden egentlig at substantiere sine udtalelser.
Men det er da også ret håbløst, at stå med en løftet pegefinger og Citizen Kane i den anden hånd, når folk strømmer ind i biografen for at se Wolverine 2.
Håber jeg er til at forstå, på trods af jeg døjer med at udtrykke mig i fragmenter.
#34 ducktorwho 14 år siden
Amen.
Citizen Kane er en totalt overvurderet film IMO. Fatter ikke hvorfor den fortsat har prædikatet "Verdenens bedste film" vedhæftet sig. Det eneste den egentlig gjorde var at smide nogle fede effekter - set med 40'ernes øjne - efter publikum. Historien er såmænd ikke noget særligt, så hvis valget står imellem den og en actionfilm - uanset hvad anmelderne synes om den - så snupper jeg da den billigt lavede actionfilm, der kun er produceret for at tjene penge (hvilken film er ikke det?).
Jeg går så heller ikke i biografen for at "blive et mere komplet menneske" (det har jeg ligegodt aldrig hørt nogen sige om en film - sikke noget sludder), "udvide mine horisonter" (hvad med at læse en bog eller tage ud og rejse?), eller andet fis. Jeg vil underholdes! Jeg vil ha' det skægt i 2 timers tid, ikke en skid andet. De tankevækkende film hører til hjemme på min DVD hylde, hvor de kan fordøjes ordentligt.
#35 filmz-Bruce 14 år siden
For det ser jo ud som om, vi ikke har tid til at sætte krav til filmsyn mere. Eller også er hver dag et søndags syn, et tømmermands syn, hvor vi hellere vil slå hjernen fra, end udfordres. Så kan vi neddrosle begrebet kvalitet, udhule det og prøve og bilde os usande sandheder på ærmet. Og vi står først i køen for at sluge de retfærdiggørende ord fra egen mund.
Hyperlink cinema afspejler måden vi mennesker er begyndt at søge information på nettet og nogle instruktører har skabt fantastiske film udfra konceptet.
Mange er dog så ramte af den hurtige rastløse coitus interruptus søge stil fra internettet, at en dialog i en film over 20 sekunder nærmest giver hjertestop. Derfor inkorporeres der klip af 0-1 sekunders varighed, så man kan fastholde de få levende hjerteceller i filmoplevelsen og så kan der derefter jubles over de store fremskridt indenfor cinematografi.
Det værste? At jeg selv i nogen grad er ramt dette lorte syndrom. At jeg ofte har lysten til at sætte mig ned og se en god dokumentar igennem, Ken Burns style. Se billederne, høre ordene, mærke følelserne og få den ubetalelige oplevelse. Jeg ved det er al tiden værd, alle pengene. Og alligevel ryger jeg ind i overspringnings metodikken, det fantasiløse link springeri, som atomiserer tankerne, fremfor at fastholde og fordybe sig.
Rædselsscenariet er, at man en dag gør som nummer #34 beskriver til sidst i sit indlæg, hver gang et filmsyn står for døren. Jeg vil underholdes. Jeg vil slå hjernen fra, jeg vil have min daglige actionindsprøjtning og skide de tankevækkende film et stykke.
Åh gud ... aldrig!
#36 enfilmnørd 14 år siden
Wolverin(1?) var en okay film, men den havde nogle gevaldige overspringshandlinger, og var meget sigtet på at være aktion. Som folk siger; det var ikke stor filmkiunst, men oaky da, det var aktion, af den mere popcornsfilmsslags.
Men nu HAR jeg set det. Der skal mere til, for at jeg gider se en toer...
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#37 Riqon 14 år siden
I betragtning af at dine indlæg også er temmelig lange at komme igennem, så synes jeg da bestemt heller ikke, det gør noget vi stopper, hvis du ikke har interesse i at udforske emnet yderligere med mig :P
Det er bestemt gavnligt for din sag nu at vælge at erstatte ordet kvalitet. Det ændrer måske ikke noget for dig i sådan som du hele tiden har set sagens kerne, men det viser for mig, hvor meget vi har talt forbi hinanden.
Jeg mindes, hvordan du tidligere insisterede, at genrer ikke havde noget med sagen at gøre og endog bemærkede, det ikke var du som havde bragt det ind i diskussionen. Nu forstår jeg blot endnu mindre, hvorfor det så pludselig kommer ind i billedet.
Det er ok. Jeg tror bare, vi må holde.
I lige måde.
Er der ikke tale om lidt en stereotypisering af "os andre"? Selvfølgelig forventer ingen Citizen Kane af Wolverine 2 ... anyway. :P
Og selvfølgelig skal man erkende sin subjektivitet - men det gør man netop for at forsøge at slippe væk fra den. Vi søger jo det objektive, det som er sande udenfor os selv. Og dog, postmoderne mennesker har det med at være ligeglade med sidstnævnte.
#38 Saenjaina 14 år siden
Der er jo en grund til, at jeg vælget nogle andre definitioner. Netop for at være mere klar, og at undgå videre misforståelse. Det gavner vel ikke kun min sag? Men diskussionen som helhed.
Du forstår åbenbart ikke hvad jeg skriver. Du vælger at citere mig, men fravælger de sætninger der ligger direkte forud for dét du citerer mig. Derefter springer du frem til noget helt andet, som har totalt irrelevans for citatet. Suk.
For den gode sags tjeneste vælger jeg nu at citere mig selv. Det kan være den virker bedre på dig anden eller tredje gang.
Helt ærligt. Hvis du ikke kan/vil forstå hvad jeg skriver, så lad det ligge fremfor at spilde min tid.
Hvem er "os andre"? Jeg fremmaner overhovedet ingen stereotyper.
Hvis du kunne prøve at læse mine indlæg uden den der modvilje som jeg fornemmer, så ville vi begge slippe for meget besvær.
#39 ducktorwho 14 år siden
Du beskylder mig for perpetuelt at ville slå hjernen fra... Fordi jeg typisk hygger mig med "festfilmene" på byturen, fremfor det tungere materiale, som jeg foretrækker at se indenfor mit hjems fire vægge, hvor jeg mener at det kommer mere til sin ret?
Nu ved jeg ikke hvor meget filmkiggeri fylder i dit liv, men nu findes der altså en HEL del mennesker, ja, jeg vil sågar vove at påstå at det er flertallet, som bruger underholdningsprodukter sparsomt - eksempelvis noget man bruger lørdag aften, når man skal hygge sig med familien. At man så vælger et indslag der kan underholde over den brede kam som familien måtte bestå af... Gør altså denne familie til hjernedøde psykofanter? Mon ikke de enkelte individer i denne imaginære familie får deres intellektuelle stimulation andetsteds på andre tidspunkter? Om de så måtte interessere sig for biler, historie, musik eller *GISP * broderi?
Mon ikke det bare er nørdernes snobberier der er galt på den? Den "elitære" tankegang om at folk, der ynder at hygge sig med deres underholdning er idioter, er direkte ulækker - især når kommentarerne kommer fra filmnørder der aldrig kunne drømme om at samle en bog op og rigtig fordybe sig i et emne - journalistisk eller dokumentarisk eller whatever. Men de har da underholdningsfaktor i sig selv, så helt hæsligt er det for så vel ikke *G*
#40 Riqon 14 år siden