Efter at “X-Men Origins: Wolverine”, Hugh Jackmans fjerde film som den knurrende superhelt Wolverine, har omsat for over 158 mio. dollars på verdensplan over weekenden, kan Variety nu annoncere, at der ikke overraskende allerede er en efterfølger i planlægningsfasen.

Jackman og hans partner hos Seed Productions, John Palermo, er for tiden i gang med at udvikle filmens koncept og har som tidligere omtalt været travlt i gang med at finde manuskriptforfattere for at finde den rigtige historie til efterfølgeren.

Det forventes, at “Wolverine 2” kommer til at omhandle en populær historie i “X-Men”-universet, hvor Wolverine rejser rundt i Japan. Jackman har ved flere lejligheder udtalt, at dette er en historieudvikling, som han finder yderst interessant.

Med denne film annonceret ser det ud til, at der ikke kommer til at være mangel på “X-Men”-film i de kommende år – både “X-Men Origins: Magneto” og “X-Men: First Class” er allerede i støbeskeen, og for nylig udtalte Halle Berry, som spillede mutanten Storm i de tidligere film, at hun er interesseret i at lave en solofilm om Storm.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#41 filmz-Bruce 15 år siden

HamFraKrypton (39) skrev:
Du beskylder mig for perpetuelt at ville slå hjernen fra... Fordi jeg typisk hygger mig med "festfilmene" på byturen, fremfor det tungere materiale, som jeg foretrækker at se indenfor mit hjems fire vægge, hvor jeg mener at det kommer mere til sin ret?


Jeg beskylder dig ikke for noget. Jeg skriver:

Rædselsscenariet er, at man en dag gør som nummer #34 beskriver til sidst i sit indlæg, hver gang et filmsyn står for døren. Jeg vil underholdes. Jeg vil slå hjernen fra, jeg vil have min daglige actionindsprøjtning og skide de tankevækkende film et stykke.

Det var ment som en henvisning til noget af dit indlæg, men omfattede ikke alt, bl.a. de tankevækkende film i hjemmebiografen. Rædselsscenariet for mig er, når man begynder og lade de tanketomme film fortrænge de tankevækkende.

HamFraKrypton (39) skrev:
Nu ved jeg ikke hvor meget filmkiggeri fylder i dit liv, men nu findes der altså en HEL del mennesker, ja, jeg vil sågar vove at påstå at det er flertallet, som bruger underholdningsprodukter sparsomt - eksempelvis noget man bruger lørdag aften, når man skal hygge sig med familien. At man så vælger et indslag der kan underholde over den brede kam som familien måtte bestå af... Gør altså denne familie til hjernedøde psykofanter? Mon ikke de enkelte individer i denne imaginære familie får deres intellektuelle stimulation andetsteds på andre tidspunkter? Om de så måtte interessere sig for biler, historie, musik eller *GISP * broderi?


Er det disse mennesker jeg "angriber" i min tekst? Ikke hvad jeg ved af. Jeg har ikke noget mod den lette underholdning og nyder den selv, når jeg har lyst. Jeg angriber mere en tendens, som jeg tydeligt ser brede sig, som deler symptomer med det at vokse op med internettet og dets rutiner.

HamFraKrypton (39) skrev:
Mon ikke det bare er nørdernes snobberier der er galt på den? Den "elitære" tankegang om at folk, der ynder at hygge sig med deres underholdning er idioter, er direkte ulækker - især når kommentarerne kommer fra filmnørder der aldrig kunne drømme om at samle en bog op og rigtig fordybe sig i et emne - journalistisk eller dokumentarisk eller whatever. Men de har da underholdningsfaktor i sig selv, så helt hæsligt er det for så vel ikke *G*


Tillykke. Du må åbenbart være elitær og ulækker, siden du ikke fordyber dig i den tekst, du så fint gerne vil svare på. Åbenbart ser du ikke, at jeg refererer til tendenser, jeg endda selv ser mig påvirket af til en grad. Hvis jeg har krænket dine følelser, så beklager jeg. Men det jeg har skrevet, beklager jeg ikke :) Læs det som du vil!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#42 ducktorwho 15 år siden


bruce skrev:
Det var ment som en henvisning til noget af dit indlæg, men omfattede ikke alt, bl.a. de tankevækkende film i hjemmebiografen. Rædselsscenariet for mig er, når man begynder og lade de tanketomme film fortrænge de tankevækkende.


Det fremgik så ikke, men fair nok.

bruce skrev:
Tillykke. Du må åbenbart være elitær og ulækker, siden du ikke fordyber dig i den tekst, du så fint gerne vil svare på. Åbenbart ser du ikke, at jeg refererer til tendenser, jeg endda selv ser mig påvirket af til en grad. Hvis jeg har krænket dine følelser, så beklager jeg. Men det jeg har skrevet, beklager jeg ikke :) Læs det som du vil!


Det stykke du svarer på her, var ikke rettet mod dig eller nogen anden og skulle opfattes som værende dejlig generel. Det kan du naturligvis ikke se, for det her system accepterer åbenbart ikke større huller imellem tekst - jeg havde trykket 'enter' fem gange, for at adskille det fra samtalen med dig, men det kan man åbenbart ikke få lov til og det beklager jeg.

Gravatar

#43 mr gaijin 15 år siden

#38 - Saenjaina

Underholdning behoever bestemt ikke at vaere kunst.

Set fra en medieproducents synsvinkel er der dog noget helt grundlaeggende med den dominerende "giv-folk-hvad-de-vil-have"-holdning. Folk ved ikke altid, hvad de vil have. De film, der virkelig slaar igennem, og efterfoelgende danner paradigme, er ikke dem, der er kopierer alt, hvad der i for vejen er paa markedet. Det er snarere de film, der giver folk det, "de ikke vidste i forvejen, at de ville have". Det er direkte taget fra BBCs gode gamle public service-ideal, der stadig holder den dag i dag. Det gaelder selvfoelgelig mere for journalistikken, der har en politisk, demokratisk samfundsfunktion.

Det samme princip holder ogsaa i underholdningsbranchen. De fleste studier har forbandet travlt med at malke koerne fra deres franchises. Fred vaere med det. I 1930erne gjorde man praecis det samme med serials i biografen. Problemet opstaar, naar de tager pladsen for friske, originale ideer, der potentielt kan skabe nye paradigmer og fange nye generationers opmaerksomhed.

Problemet er ikke, at folk bliver dummere. Som du siger, folk skal nok finde stimuli andensteds. Problemet er mit eget. Jeg bliver traet af blockbuster efter blockbuster, der blot efterligner en tynd formel uden at diske op med nye elementer. Jeg tvivler dog kraftigt paa, at jeg er den eneste, der har det saadan. Det er nemlig ikke bare en subjektiv holdning, men en intersubjektiv holdning.

Sidste aar boed paa nogle store overraskelser. Specielt "Iron Man", der netop formaaede at give folk noget, de ikke vidste at de ville se i forvejen: En sprudlende Robert Downey Jr. i en superheltefilm med fokus paa fede karakterer i stedet for tynde actionssekvenser. Universal kunne let have lavet en "Fantastic Four"-lignende lorteudgave af filmen, men de valgte i stedet at lave et kvalitetsprodukt med udgangspunkt i deres egne kreative evner i stedet for at tage udgangspunkt i platte, ubrugelige maalgruppeundersoegelser (jeg undskylder, hvis du foeler dig ramt paa din professionelle stolthed som medievidenskabsnoerd).

Hvis "Wolverine II" formaar at goere noget lignende, er jeg helt klart med paa vognen. Men jeg forholder mig skeptisk.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#44 fazz 15 år siden

Når disse film er færdige, laver de en film med hver af alle hovedpersonernes børn... Og der efter børnebørn... Det her er latterligt! FIND PÅ NOGET NYT!!!
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."
Gravatar

#45 Kviesgaard 15 år siden

#43

Herligt indlæg. Herlig definition på underholdning. Herlig pointe med Iron Man. I det hele taget et dejligt friskt indspark i den her debat, der var ved at gå i selvsving.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#46 filmz-neco 15 år siden

mr gaijin (43) skrev:
#38 - Saenjaina





Universal kunne let have lavet en "Fantastic Four"-lignende lorteudgave af filmen, men de valgte i stedet at lave et kvalitetsprodukt med udgangspunkt i deres egne kreative evner i stedet for at tage udgangspunkt i platte, ubrugelige maalgruppeundersoegelser (jeg undskylder, hvis du foeler dig ramt paa din professionelle stolthed som medievidenskabsnoerd).


Godt indlæg, men...
"Marvel Studios valgte..." mener du vist :P
Gravatar

#47 tranberg 15 år siden

#44
En forfatter der skriver om, der skriver om, der skriver om :P! Se dét er originalt :)
The end is closest to the beginning
Gravatar

#48 filmz-buddinge 15 år siden

Er en drengerøv på snart 40 år der var inde og se wolverine igår.
Havde glædet mig til at dyrke historien fra den klart fedeste mutant fra x-men filmene. Men den var sgu da tynd! Følte overhovedet ikke med ham, overfladisk som bare pokker.
Synes Victor (hans bror)var meget mere spændende at se og høre på.
Hvor var det dyriske i ham henne? Han mindede mere som en våd hund end den farlige, snerrende, bidske,brutale mutant han skulle være.
Ja der var action men når man ikke føler med helten så er det jo ligemeget.

Hvorfor ikke følge op på den fantastiske indledning på filmen hvor de kæmper sig igennem alle verdenskrigene. Havde han og broderen ikke en kone, kærester eller venner dengang som de føler tabet over at have mistet? Lad os mærke at de har levet så lang tid! Det var et kæmpe minus de ikke byggede videre på det emne. Da kæresten og jeg snakkede om filmen bagefter stod introen som det vi huskede bedst fra filmen.

Men jeg hopper alligevel i biffen og ser toeren da jeg er fan af genren men håber de skubber ham ind på det rigtige spor.
Gravatar

#49 filmz-Bruce 15 år siden

#42 Ok, vi ruller videre :) Det skrevne ord kan være uransageligt nogle gange ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#50 mr gaijin 15 år siden

#46 Du har helt ret. My bad.

Det er forresten en interessant pointe i sig selv, at det ikke er et af de gamle selskaber, men derimod et (næsten) spritnyt produktionsselskab, der kørte med klatten rent kreativt med "Iron Man".
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: