“Yogi Bjørn”-film får ny instruktør

Eric Brevig, der sidste år stod bag Jules Verne-filmatiseringen “Journey to the Center of the Earth”, har fået jobbet som instruktør på den kommende filmversion af “Yogi Bjørn”, den klassiske tegnefilmserie fra Hanna-Barbera-studiet, som Warner Bros. står for. Tidligere var det meningen, at Ash Brannon (“Surf’s Up”, “Toy Story 2”) skulle instruere.

Serien omhandler bjørnen Yogi og hans sidekick Boo Boo, der bor i Jellystone Park, hvor parret tit laver ballade og må undvige deres nemesis, Ranger Smith.

Warner Bros. vil benytte samme form for live-action/CGI-hybrid som i “Alvin og de frække jordegern”. Store dele af filmen vil være live-action, mens Yogi Bjørn og Boo Boo bliver lavet med CGI.

Yogi Bjørn så første gang dagens lys i 1958 i serien “The Huckleberry Hound Show”, og i 1961 fik han så sin egen serie.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 enfilmnørd 15 år siden

Scoby-doo 1+2, The Flintstones movie, Yogi Bear...

Gad vide hvorfor folk som disse, er ude på at ødelægge mine nostalgiske børne-minder, strategisk et efter et...

Hvad bliver det næste; en "liveaktion Jetsons film", eller måske en mangafortolkning af "Dastardly & Muttley In Their Flying Machines"

Og hvorfor ødelægge dette. Hvem er målgruppen til disse "gamle serier". Det kan da umuligt være nutidens børn?

ÆV
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#2 Christian Voldborg 15 år siden

Kyle MacLachlan havde en god karriere indtil han spillede med i "The Flinstones" ... og ja, så var der vist også "Showgirls".
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#3 filmz-Narniabæver 15 år siden

Hellere det end en fortsættelse til "The Flintstones" spillefilmen.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#4 ducktorwho 15 år siden

enfilmnørd (1) skrev:
Scoby-doo 1+2, The Flintstones movie, Yogi Bear...

Gad vide hvorfor folk som disse, er ude på at ødelægge mine nostalgiske børne-minder, strategisk et efter et...

Hvad bliver det næste; en "liveaktion Jetsons film", eller måske en mangafortolkning af "Dastardly & Muttley In Their Flying Machines"

Og hvorfor ødelægge dette. Hvem er målgruppen til disse "gamle serier". Det kan da umuligt være nutidens børn?

ÆV



Jeg finder det helt utroligt at der altid er en af de her slags åndssvage udtalelser, når man hører om en eller anden ny film...

Er der nogen der tvinger dig i biografen? Nej
Er der nogen der tvinger dig til at købe DVDen? Niks
Er der nogen der tvinger dig til at se den i TV? Nul

Hvad er så problemet? Hvordan ødelægges dine barndomsminder ved at der bliver lavet en film? Ændrer det ved originalerne? Næh?

Jeg har ikke noget imod kritik af film man har set, men den her form for negativitet er ikke alene pisse-ligegyldig, men også skide-deprimerende.

Hvad får man ud af at lukke den slags ligegyldigt lort ud?

Ja, undskyld jeg siger det!
Gravatar

#5 kristian 15 år siden

#1
Robert Rodriguez har Jetsons under udvikling..
Gravatar

#6 enfilmnørd 15 år siden

#4

Fordi disse figurer er blevet skabt til at være det de er, og bør efter min mening ikke opdateres. Det ender jo som regels som en voldtægt af de gamle serie, uden charme, og fordummet, så det er tilpasset den moderne tid, og yngre børn.

Er jeg tvunget til at se den?

Nej naturligvis, og jeg holder mig væk. MEN, og det er et stort MEN. Imens disse film bliver lavet, så er kreativiteten gået helt i stå. I stedet for disse genoplivninger af figurer, der var en del af nogles barndom, kunne man få originale ideer, og gå nye veje...

Jeg mener det ødelægger figurenes "rygte", at nutidens unge vil tænke på det makværk de får af se nu, uden at vide hvilken betydning originalerne har haft for animations-serierne.

Men det er selvfølgelig bare en mening,og da vi lever i et frit land, må jeg mene hvad jeg vil.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: