De evigt stridende Tom og Jerry er nu på vej til det store lærred i form af CGI-figurer i en ny live-action-film fra Warner Bros.

Filmen vil omhandle, hvordan Tom og Jerry første gang møder hinanden og rager uklar, indtil de farer vild i Chicago og modvilligt må arbejde sammen for at finde hjem.

“Tom and Jerry” blev oprindeligt skabt som en række animerede kortfilm mellem 1940 – 1960, der vandt syv Oscars.

Udover “Tom og Jerry” ejer Warner Bros. også rettighederne til de andre kendte figurer fra Hanna-Barbera og har flere live-action-film baseret på dem undervejs, deriblandt “The Jetsons” og “Yogi Bear”.

Warner Bros. har tidligere haft stor succes med live-action/animation-kombinationen. Helt tilbage i 1996 lavede de “Space Jam” med Michael Jordan og Snurre Snup, og i 2003 blev “Looney Tunes: Back in Action” en succes. Desuden har de to “Scooby-Doo”-film været en lukrativ forretning, der har omsat for 457 mio. dollars.

Warner Bros. håber med “Tom og Jerry” at kunne få samme succes som “Alvin og de frække jordegern” fra 20th Century Fox, der havde et relativt beskedent budget på 60 mio. dollars og overraskende omsatte for 360 mio. dollars.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Andcasso 15 år siden

NEEEEEEEEEEEEEEEEJ!
Gravatar

#2 Notional 15 år siden

Det kan KUN gå dårligt. På alle måder: Udseende og humormæssigt og stilmæssigt.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#3 Bates 15 år siden

Jeg håber at den kommer med danske stemmer, og at det er Preben Kristensen som står for alle sammen.
Gravatar

#4 Lard Hanson 15 år siden

Live action Yogi og Jetsons?
Det er da godt nok gået helt i lort efter W. Hanna og J. Barbera døde.
Gravatar

#5 Nexiz 15 år siden

Aj... Hvordan ka' de gøre det :(
Gravatar

#6 filmz-Cerebrum 15 år siden

Slap nu af, og se hvordan det kommer til at gå... jeg elsker også T&J; vil nødigt se noget gejl, men ser også dette som værende et nyt, anderledes og (forhåbentligt) godt gensyn med et alletiders par...


Skriv ny kommentar: