‘Snyder Cut’ af “Justice League” bliver ikke en del af fremtidens DC-kontinuitet – står som en selvstændig trilogi.

Han havde tænkt sit DCEU som fem film, men det stopper med “Justice League”-premieren til næste år.

For selv om Wonder Woman, Aquaman og The Flash – alle fortsat centrale karakterer i fremtidens DC Universe – medvirker i “Justice League”, så kommer Snyders udgave ikke til at vise vejen for fremtidens DC-film:

”Den er adskilt fra kontinuiteten i DC Universe… Jeg har hørt nogle sige: ‘Du går ind i Snyder-verse nu’. Det, du ser i ‘Justice League’, ‘Batman v Superman’ og ‘Man of Steel’, er en kontinuitet på tværs af de tre film,” siger Snyder til Beyond the Trailer.

Dermed kan Zack Snyder-fans for fremtiden opleve de tre film som én samlet trilogi, mens resten af DC Universe fortsætter upåvirket videre med “Wonder Woman 1984”, “Aquaman 2” og “Flashpoint”.

Læs også ‘Zack Snyder fjerner markant Joss Whedon-aftryk på “Justice League”‘.

Zack Snyders “Justice League” får premiere på HBO Max i 2021.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Forhåbentlig kommer DC ikke til at fortsætte uændret. Giv os nogle Dark and Gritty film, som Snyder startede på. Forhåbentlig kan jeg komme til at nyde Snyders trilogi og forhåbentlig vil den næste Batman trilogi gå i hans retning.

Skriv ny kommentar: