De fleste vidste nok allerede, at en fortsættelse til sidste måneds “Man of Steel” var på vej, og at Zack Snyder ville vende tilbage i instruktørstolen, når optagelserne begynder næste år.

Se også: Russell Crowe er klar på “Man of Steel”-prequel.

Hvad de fleste nok ikke havde regnet med var, at Snyder ville dukke op på dette års Comic Con-messe i San Diego og afsløre en gigantisk nyhed: at filmen ikke bliver en enkeltstående fortsættelse om Superman – han får nemlig følgeskab af ingen ringere end selveste Batman.

”Det er officielt, at vi kommer til at lave endnu en Superman-film. Vi kan ikke fortælle meget, men jeg kan sige, at der måske er et enkelt element fra filmen, som jeg kan hjælpe jer med,” udtalte instruktøren.

Snyder bragte derefter “Man of Steel”-skuespilleren Harry Lennix op på scenen, hvor Lennix læste op af annonceringen, mens en storskærm viste filmens logo, der kan ses til højre i nyhedsbilledet og består af Batmans ikoniske flagermus bag Supermans symbol.

Det officielle logo blev efterfulgt af et citat fra Frank Millers tegneserie “The Dark Knight Returns”, hvilket muligvis kunne indikere, at filmen bliver inspireret af tegneserien.

Filmen, der endnu ikke har nogen officiel titel, forventes klar i biograferne i 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#31 Ispep 11 år siden

#30

Jeg ved ikke om det var "lucky strike" mht. Watchmen. Tegneserien er jo spændende med gode karakterer og god historie. Og da filmen følger den langt hen af vejen ret slavisk, så er det næsten umuligt at skyde forbi målet for Snyders vedkommende. Men ellers er jeg enig med dig i, at hans film ofte vinder på andre ting.
Gravatar

#32 BabyJaneFirefly 11 år siden

Ispep (31) skrev:
#30

Jeg ved ikke om det var "lucky strike" mht. Watchmen. Tegneserien er jo spændende med gode karakterer og god historie. Og da filmen følger den langt hen af vejen ret slavisk, så er det næsten umuligt at skyde forbi målet for Snyders vedkommende. Men ellers er jeg enig med dig i, at hans film ofte vinder på andre ting.


Forarbejdet er lavet, som du selv sagde :) Det er jeg helt enig i. Men fordi et univers fungerer i en tegneserie behøver det ikke nødvendigvis at fungere på skærmen. Det jeg syntes Snyder vandt på med Watchmen var hele stemningen. Han fik rystet noget rigtig godt ud af de fleste af skuespillerne, og de lidt mærkelige musikvalg fungerede bare. Han tilføjede også en del ændringer i forhold til tegneserien, især mod slutningen og det var imo virkelig til filmens fordel.
"And to what do I owe this dubious pleasure?" - Evil Ed Thompson
Gravatar

#33 Muldgraver 11 år siden

Jeg er spændt på, hvordan de kommer til at eksekvere denne film, og ikke mindst hvordan Millers Batman bliver fortolket. Interessant at de har valgt at gå den vej.

Men jeg har nu ikke specielt høje forhåbninger om, det bliver godt...
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#34 Lord Beef Jerky 11 år siden

The Insider (28) skrev:
Og så er jeg bare generelt ret nedslået over, at fremtidige Superman-film skal bygges på det frygtelige fundament, der var "Man of Steel".


Hvad tænker du på her? Man Of Steel var slet ikke i nærheden af, hvad den lagde op til, men selve fundamentet er da ikke meget anderledes fra de gamle film, og med lidt held kan en fortsættelse sagtens ramme plet.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#35 Ispep 11 år siden

#32

Det har du ret i. Han fik det til at lykkedes, selvom filmen har tabt mig en smule over tid. Særligt DC-udgaven finder jeg for lang, for mange baggrundshistorier flettes sammen, at det sidste syn med filmen egentlig kedede mig i perioder. Jeg synes dog stadig om filmen og dens kvaliteter, selvom det ikke blev til så mange gensyn som håbet.
Gravatar

#36 Slettet Bruger [2663424517] 11 år siden

Arh, lad os nu lige trække vejret mht. "The Dark Knight Returns". :)

Ok, de læste en passage fra tegneserien, som er lige efter kampen mellem Superman og Batman, men, de laver ikke "Man of Steel 2: The Dark Knight Returns", det vil jeg godt garantere. :)

De smider IKKE en 60-årig Batman ind i historien og hopper 30 år frem i tiden, hvor Lois Lane er død, Reagan på magisk vis er blevet præsident osv., det ville ganske enkelt ikke give nogen mening.

Mit bedste bud er, at de bruger noget af kampen mellem Superman og Batman, bruger "The Dark Knight Returns" som lidt hype, evt. for at skabe lidt mersalg af den animerede film, men lader sig inspirere på samme måde, som "Year One" var en løs inspirationskilde til "Batman Begins". :)
Gravatar

#37 Jack Slater 11 år siden

#36

Jeg tror du har ret, det er jo trods alt Superman's film, selvom det er svært at abstrahere fra det kæmpe logo som nyheden har.

Hvor meget de lader sig inspirere og ændrer på "The Dark Knight Returns" bliver spændende at se. En rigtig helhjertet filmatisering af samme, passer også meget dårligt på nuværende tidspunkt, på samme måde som at tegneserien også foregår lidt i sit eget univers.
Gravatar

#38 Mister Marvel 11 år siden

Hvad jeg håber på er at historien bliver god og spændene.
F.ex., kunne de kæde Bruce wayne/batman til luthor på den måde at efter hændelserne i metropolis, kunne BW træder til og hjælpe med rydde op og genopbygge byen, og så kunne han få en forudfattet mening til superman som så kunne blive ændret efter han indser at luthor er fjenden, og så hjælpe hinanden med at ´besejre ´ ham og grunden til det kommer i overførelses-tegn er fordi ingen af os ved hvilken Lex luthor det nye film-univers vil præsentere for os...Det kan være en LL som er ligesom ham i de gamle film, eller som han var serien(den med dean cain og teri hatcher) eller som forretningsmanden LL (med skumle bagtanker) som i det gamle dc univers eller han kan være som han i det nyeste dc-univers, hvor han er modstander af superman, men mest en OND person som hader superman og mener HAN er en trussel og LL er frelseren.
Hvordan LL var i serien smalville aner jeg ikke, men jeg tror nok han også der var gemen og modstander af superman, men har desværre ikke set denne serie endnu, håber den en dag kommer på netflix :-)

Men personligt håber jeg han i MOS 2 bliver en god blanding af de overnævnte , fordi det ville være perfekt :-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Lex_Luthor#The_New_52
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#39 zamm- 11 år siden

Jeg samler lige min kæbe op! Altså Superman er jo den stærkeste superhelt, jeg kan ikke lige se hvad Batman kunne bidrage med udover sine gadgets!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#40 Slettet Bruger [2663424517] 11 år siden

zamm- (39) skrev:
Jeg samler lige min kæbe op! Altså Superman er jo den stærkeste superhelt, jeg kan ikke lige se hvad Batman kunne bidrage med udover sine gadgets!


Læs eller se "The Dark Knight Returns".

Skriv ny kommentar: