‘Snyder Cut’-udgave af “Justice League” findes tilsyneladende – 93 minutter længere end biografudgaven.

DC Films fjernede i 2017 Zack Snyder fra produktionen af “Justice League”, som blev overtaget af Joss Whedon.

Senere samme år gav DC Films og Whedon premiere på en udgave af “Justice League” på 121 minutter. Filmen floppede stort.

Siden har fans kæmpet for at få frigivet Zack Snyders udgave af “Justice League”. Men eksisterer der overhovedet et ‘Snyder Cut’?

Det fremviser Zack Snyder nu selv bevis på med et billede delt på det sociale netværk Vero.

Her deler Snyder nu et billede med filmrullerne, som efter sigende indeholder det såkaldte ‘Snyder Cut’ af “Justice League”.

Lige så interessant er det at bemærke spilletiden, som er skrevet på rullerne – hele 214 minutter, hvilket er tæt en dobbelt så lang film som Joss Whedons.

Selv om presset for at frigive ‘Snyder Cut’ er stigende, så forlyder det, at DC Films ingen intentioner har om at bøje sig for kravet.

Læs også ‘DC Films bøjer sig ikke for krav om ny “Justice League” – heller ikke til HBO Max‘.

OPDATERING!

Zack Snyder bekræfter, at der er tale om den endelige spilletid – råklippet var fem time, men ‘Snyder Cut’ er altså tre timer og 34 minutter.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 steadi07 5 år siden

Forlod Zack Snyder ikke filmen af egen fri vilje, da han mistede sin datter?

Nyheden får det vist lige vendt om.

Jeg har fortsat svært ved at se, hvordan et andet cut af den film skulle redde filmen..
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 5 år siden

#1 Sådan blev det rigtig nok først annonceret. Siden er det kommet frem, at der reelt var tale om en fritstillelse.
Gravatar

#3 BlackJesus 5 år siden

Øh er du ikke klar over hvor meget Whedon ændrede? alt humoren og Supermans elendige cgi-ficerede ansigt. Udover dette, ville den højst sandsynligt vare længere tid!
Gravatar

#4 BlackJesus 5 år siden

kunne være fedt hvis de udgav den, men det ville også betyde de anerkender deres håbløse beslutninger.
Gravatar

#5 Johnny42 5 år siden

Det er rimelig normalt at tidlige cuts er langt længere end den endelige film, og da Jack Snyder ikke stod for den endelige klipning af filmen er det også naturligt at den er langt længere end den version der kom i biografen. Hvis han havde færdiggjort filmen og han kunne bestemme, ville længden nok have endt mellem 2 og 3 timer. Men det betyder også at der er fjernet rigtig meget, som kunne have bygget karaktererne op, så rigtig meget kan ødelægges, hvis man først går i gang med en motorsav.
Gravatar

#6 nathue 5 år siden

Det er fuldstændig normalt at et ‘first assemble’ (altså et råklip af en film) varer 3-4 timer. Tit det dobbelte af den endelige spilletid. Det er jo no netop ikke en færdig film. Alt er med (bedste takes af alle scener) og det er som regel uudholdeligt at se, fordi det bare er langt og råt og alt efterarbejde mangler, der er fyldt med skilte, hvor der står at dit og dat mangler.

Jeg tror, at de fleste mennesker, der ikke arbejder med filmproduktion, slet og ret ikke kan forestille sig, hvordan det ser ud. Der er en verden til forskel fra det og den færdige film.

Snyder kan sagtens have en 35 mm udgave af et råklip liggende. Da er da ekstremt sandsynlig. Og det kunne rent faktisk være interessant, hvis Warner Bros udgav den, men det svarer lidt til at få serveret råt kød på en restaurant og så få at vide, at “Her skal du så bare forestille dig, at det er en lækker bøf og at den smager vildt godt! Saucen og tilbehøret mangler også, men det skal du også bare forestille dig...”
Gravatar

#7 Morten Vejlgaard Just 5 år siden

#6 Det afviser Zack Snyder selv lige her https://twitter.com/ZackSnyder/status/120264921095...

Råklippet var fem timer.
Gravatar

#8 Gridlock 5 år siden

Nu stod Snyder jo bag både Man of Steel og Batman vs Superman begge nogen af de mest elendige film jeg har set længe.
Så jeg TVIVLER på at hans version af Justice League vil være meget bedre end det vi fik, men kan selvfølgelig ta fejl.
Hvor jeg ser Justice League filmen største fejl ligger var at det var et Frankenstein´s monster af en film.

Whedon´s og Snyders måde og stille en historie op på passer ikke sammen på nogen måde.
havde været bedre hvis Whedon havde fået lov til og lave det hele om fra bunden, da jeg synes hans måde og lave film på passer bedre til Justice League universet end den måde Snyder lavede tingende på.

Snyder er efter min mening lidt for glad for flotte scener der i sig selv er fede, men mangler sammenhængs kraften med de andre scener i filmen.
Okay så Superman, Batman og Wonder Woman slås med Doomsday og det er Batmans kryptonit spyd der er det eneste våben der kan rede dem.

Okay.. hvorfor hentede Batman det ikke eller Wonder Woman??
hvorfor var de ikke dem der brugte spydet?
Svar fordi det ser fedt ud at Lois Lane henter det og at Superman levere dødstødet til Doomsday.

Det holder bare ikke men resten af filmen og virker ikke som noget Superman ville gøre, og jo mindre sagt om hele Martha scenen jo bedre.


Skriv ny kommentar: